tirsdag den 28. juni 2011

Udgivelser i Juni fra Gyldendal


En dåre fri
Beate Grimsrud
Udkommer d. 03-06-2011

Hun hedder Eli. Det betyder min Gud på hebraisk og er både et pigenavn og et drengenavn. Som ung forfatter opfatter hun sig selv som androgyn. Hun er nu 39 år, og har været ind og ud af psykiatriske afdelinger.
Hun bor alene i en lejlighed, hvor hun har dækket vinduerne til med mørke gardiner. Hende vilje til at leve og skape er stor, og hun finder afløb for sin kreativitet i både litteratur, film og musik, men hun kan ikke være i fred for stemmerne i sit hoved. Med En dåre fri åbner Beate Grimsrud døren til en verden som er ukendt for de fleste; de indgående og præcise beskrivelser af Elis sindslidelse og kriser er vedkommende og hjerteskærende læsning.
ISBN 9788702110081
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 299,00


Et skrivende dyr
Erik Skyum-Nielsen
Udkommer d. 01-06-2011

Der blev ikke sunget ved Bent Vinn Nielsens vugge, at han skulle blive en af de mest fremtrædende danske romanforfattere i sin generation. Han voksede op i Vendsyssel, i Sulsted, hvor hans far var fodermester, senere arbejdsmand, hans mor var hjemmegående. Men der blev læst bøger i hjemmet, og Bent gik i lag med dem i en tidlig alder. Det blev aldrig rigtig til så meget med en uddannelse for Bent Vinn Nielsen, han ernærede sig i sin tidligste ungdom ved diverse løst ufaglært arbejde; men i 1978 debuterede han som forfatter. Det skete med romanen Arbejdssky, og med den stod det straks klart, at der her var noget usædvanligt på færde. I denne udførlige samtale med Erik Skyum-Nielsen har Bent Vinn Nielsen mange kloge og krasse kommentarer til sin tid, både dens litterære og alt andet end litterære manifestationer. Han tilhører ikke noget parti eller nogen klike, han står frit og uafhængigt og udtrykker sig med en velsignet præcision og oplagthed – og humor.

ISBN 9788702114041
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 249,00


Fundraising til kreative projekter
Maiken Ingvordsen
Udkommer d. 06-06-2011

Mulighederne for at fundraise, producere, sælge og markedsføre sig selv som kreativ og kunstner har aldrig har været bedre end lige nu! Men rigtig mange synes alligevel, det er svært!

Bogen Fundraising til kreative projekter – kunsten at sælge sig selv indvier læseren i, hvordan man gør en god ide til en konkret nedskrevet plan, hvordan en god projektbeskrivelse bygges op, budgetlægning, tidsplan, biografi osv. Den behandler desuden emner som PR og markedsføring, målgrupper, digitalt materiale m.m.

Hvordan takler man afslag, og hvordan finder man gejsten til hele tiden at blive ved? Bogen fortæller om de praktiske udfordringer og personlige problemstillinger, man som kreativ og/eller kunstner støder på gennem fundraising- og salgsprocessen.

Maiken Ingvordsen har har gennem de sidste ti år arbejdet som professionel fundraiser, brandingrådgiver og kunstner selv – og i bogen deler hun ud af konkrete og direkte anvendelige tips og erfaringer.

Sammen med bogen lanceres et website, hvor man finder over 200 fonde, en podcast-serie med kendte, kreative iværksættere samt andet relevant materiale, der henvender sig specielt til kreative iværksættere og kunstnere: http://fundraisingtilkreativeprojekter.dk/

ISBN 9788702115871
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 249,95


Proforma
Sanne Søndergaard
Udkommer d. 06-06-2011

Jeg har altid elsket tal og formler; de er lige til at gå til. Når man først har forstået dem, så bliver de ved med at være sådan. Ikke ligesom mennesker, der ændrer spillereglerne hele tiden, så man konstant er fire skridt bagefter.

Et fuldstændig forskruet firkantsdrama.
Siv er vild med Emma. Emma er vild med Nicolai. Lukas er også vild med Nicolai. Men Nicolai er vild med Siv.
Og så tror alle, at Lukas og Siv er kærester. Men det er de kun proforma, for at ingen skal opdage, at de i virkeligheden er homoer.

Af forfatteren til den anmelderroste Kære Dødsbog.

ISBN 9788702099812
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 179,95


Over åben ild
Gitte Heidi Rasmussen, Inge Skovdal
Udkommer d. 07-06-2011

Mad over ild eller gløder forbinder man måske mest med lune sommeraftener. Men det er altid skønt at kokkerere i det fri, når bare det ikke blæser, og mad på bål eller grill kan laves hele året. Om foråret, når de første solstråler rammer os, og lysten til at være ude er uimodståelig, er der intet i vejen for at tilbringe en søndag formiddag med at bage pandekager over åben ild. Efteråret, hvor naturen måske er allersmukkest, inviterer til stegte æbler og varm te, ligesom der heller intet er i vejen for at riste marshmallows, mens sneen dækker landet som en tyk, hvid dyne.

OVER ÅBEN ILD indeholder opskrifter på lækre og supernemme retter, der egner sig til at blive tilberedt på bål eller grill. Lige fra stegt kød og grønsager til supper, brød og søde sager.

ISBN 9788702111859
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 249,95


Naturen rundt om Øresund
Søren Skov
Udkommer d. 07-06-2011

Øresundsregionen er ikke kun byer og motorveje. Her kan du også opleve alle Nordens naturtyper med undtagelse af fjeldene. Bliv dus med kronhjorte, ørne og forunderlige landskaber og følg med, når naturjournalisten Søren Skov tager dig med i tekst og billeder på en rejse til de bedste naturområder i Nordsjælland og det vestlige Skåne.

Naturen rundt om Øresund er en uundværlig for alle naturinteresserede i Hovedstadsområdet. Og en sand øjenåbner for dem, der ikke allerede er interesseret i den fine natur, som vi trods byernes intense vokseværk stadig kan glæde os i den tætbefolkede Øresundsregion.

ISBN 9788702105902
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 249,95


Quilligans bevis
Robert Goddard
Udkommer d. 08-06-2011

Eldritch Swan er død. Det er i hvert fald hvad hans nevø Stephen tror, indtil Eldritch pludselig en dag dukker op efter at have tilbragt 36 år i et irsk fængsel. Han vil ikke fortælle hvorfor han har været fængslet, men insisterer på, at han er uskyldig.
Men Eldritch kan ikke undslippe den fortid, han er så ivrig efter at holde for sig selv. En udstilling af Picasso-malerier i London bliver skæbnesvanger, for her kastes de to ud på en rejse tilbage i tiden til Anden Verdenskrig og mysteriet bag Eldritchs mange år i fængsel. Eldritch var i 1940 assistent hos en jødisk diamanthandler i Antwerpen med en enorm samling moderne kunst. Samlingen forsvandt under mystiske omstændigheder, som har forfulgt Eldritch hele hans liv. Og selv om det er længe siden, er hans liv - og Stephens - nu i overhængende fare.
"Quilligans bevis" er en klassisk Goddard-thriller med al den uforudsigelighed og spænding, der er hans varemærke.

ISBN 9788702096866
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 299,00


Den store tegneseriebog om Pippi 2
Astrid Lindgren
Udkommer d. 09-06-2011

Pippi som tegneserie. Sprællevende fortælleglæde i tekst og billeder.
12 små afsluttede tegneserier om Pippi og Tommy og Annika og Pippis far, Kong Efraim I Langstrømpe og gespenster og spøgelser ... og spunk! Alle historierne er baseret på de kendte Pippi-fortællinger.

Astrid Lindgren og Ingrid Vang Nyman har oprindelig skabt tegneserierne til det svenske børnemagasin Klumpe Dumpe. Den første tegneserie blev trykt i magasinet i januar 1957.
Lindgrens svenske forlag Rabén og Sjögren har restaureret og forstørret illustrationerne i forbindelse med udgivelsen af de tre tegneseriebøger.
Den anden af i alt tre tegneseriebøger om Pippi. Tredje bind udkommer i efteråret 2011.

ISBN 9788702103212
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 149,95



Børnebanden Det mystiske M
Karsten Mungo Madsen, Søren Tomas
Udkommer d. 09-06-2011

Børnebanden er et spændende og uudtømmeligt myldrebogsunivers på linje med 'Find Holger' og 'Flunkerne'.
Tag med Børnebanden på arbejde. James, Tracy, Penny og Felix er Børnebanden, en hemmelig agetgruppe under BET (Børnenes Efterretningstjeneste). Agent B indkalder Børnebanden til at løse mysteriet om, hvem der står bag de mange ulovligheder på byens arbejdspladser. Kan det være ærkeskurken Baron von Myller? Hjælp Børnebanden med at finde de 10 banditter, de 5 klonede grise og baronens kælerotte, som har gemt sig på de myldrende billeder.
ISBN 9788702101614
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 149,95


Øen med de ni broer
Brian Dan Christensen
Udkommer d. 09-06-2011

En pensioneret oberst, en desillusioneret kriminalkommisær og et kongehus på historiske lerfødder. Læg dertil en hemmelig orden, en kynisk, storrygende monark og en stuepige med en fatal tatovering. I en 350 siders tempofyldt tour de force gennem det danske land og Danmarkshistorien – over kongegrave, tabte provinser, eksploderende fly og glemte grotter under Københavns brostensbelagte gader - følger vi den verdensvante royalist oberst Lemborg, pensioneret koldkriger med hang til rappe replikker, imens han forsøger at løse, hvad der til at starte med er mysteriet om prinsgemalens døde hund. Men mordet på hunden er blot startskuddet til en hæsblæsende forbryder- og tronranerjagt. For hvem er den mystiske herre, der dukker op på Palæ Bar for at følge den smukke redaktør Wendelshøi hjem? Hvorfor dukker liget af den tatoverede stuepige op ved Furesø? Og hvad er Oldenborggardens dagsorden egentlig?
"Øen med de ni broer" er en skarptskåret spændingsroman og en stærkt underholdende kommentar til det Danmark, vi alle sammen kender så godt, kongehus, garden, sladderbladene og småborgerligheden inklusive.

ISBN 9788702109269
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 299,00


Gyldendals havebog
Jens Thejsen, John Norrie, Lulu Jacobsen, Rie Post
Udkommer d. 10-06-2011

Smukt illustreret de luxe-grønspættebog for haveejere. En allround, dansk udviklet grundbog, der er skrevet og illustreret med henblik på at opfylde så mange af læsernes behov som muligt i én og samme store, lækre bog. Masser af inspiration, ideer og designmæssige muligheder, foruden grundig, faktuel viden om planter og havearbejde, så det er til at forstå, hvordan man gør, og hvordan man ikke gør. Både for begynderen og den erfarne, der søger specialviden inden for et felt. Bogen er opbygget, så man med udgangspunkt i sin egen havetype nemt kan finde frem til de emner, der er aktuelle for en.

ISBN 9788702109580
Udgave 3
Udgivet 2011
Vejledende pris: 249,95


Digte 04-09
Lars Skinnebach
Udkommer d. 10-06-2011

Samlet udgave af I morgen findes systemerne igen (2004), Din misbruger (2006) og Enhver betydning er også en mislyd (2009). Den sidste modtog Lars Skinnebach Montanaprisen for.

ISBN 9788702111019
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 249,00



Uskyldens Museum
Orhan Pamuk
Udkommer d. 10-06-2011

Orhan Pamuks USKYLDENS MUSEUM handler om den rige forretningsmand Kemal, hans lidenskabelige kærlighed til underklassepigen Füsun, og hans desperate forsøg på at bevare det lykkelige øjeblik, hun repræsenterer for ham. Samtidig er det historien om det moderne Tyrkiet og om en ny generations søgen efter lykken i et land styret af gamle traditioner.

ISBN 9788702059960
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 349,00


Fanget på Østfronten
Jens Berg, Ole Sønnichsen
Udkommer d. 10-06-2011

Da Anden Verdenskrig brød ud, blev hundredvis af unge danske mænd fanget på den forkerte side af den dansk-tyske grænse. De var nemlig en del af det danske mindretal i Sydslesvig, og selv om de følte sig som danskere, var de tyske statsborgere – og skulle dermed indgå i Hitlers erobringstogter.

En af dem var Jens Berg, der 19 år gammel blev indkaldt til tysk krigstjeneste i vinteren 1941. I de følgende fire år blev han tre gange sendt til Østfronten – første gang i forbindelse med erobringen af Moskva, anden gang som forberedelse til slaget ved Stalingrad og tredje gang i forbindelse med tyskernes tilbagetog gennem Ukraine. De to første gange blev han såret – og tredje gang blev han taget til fange og tilbragte mere end et år i fangelejr.

I FANGET PÅ ØSTFRONTEN fortæller han nu selv sin dramatiske historie om modgang, lidelse og fangenskab. Men det er også en fortælling om håb og medmenneskelig respekt og forståelse midt i et inferno af krig og ødelæggelse.

ISBN 9788702082449
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 299,95


Istanbul
Orhan Pamuk
Udkommer d. 14-06-2011

I Istanbul væves erindringsroman og slægtshistorie sammen og tegner samtidig et billede af en by på grænsen mellem øst og vest, fortid og nutid. Fortalt i både ord og fortografier bliver portrættet af byen også et portræt af kunstneren og dermed en enestående kilde til Nobelprismodtageren Pamuks univers.

ISBN 9788702060454
Udgave 3
Udgivet 2011
Vejledende pris: 99,95



Rent faktisk!
Guy Campbell
Udkommer d. 14-06-2011

Er det sandt, at elefanter er bange for mus? Er slik virkelig så skadeligt for tænderne, som man siger? Er det rigtigt, at den kinesiske mur er det eneste bygningsværk, som kan ses fra månen? Hvis det ikke passer, hvorfor siger man det så?

Rent faktisk! er fuld af fantastisk faktaviden, som du kan blære dig med over for dine lærere, venner og forældre.

ISBN 9788702108347
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 69,95


Græssets tryghed
Arthur Krasilnikoff
Udkommer d. 14-06-2011

En samling af forfatterens bedste fortællinger gennem hele forfatterskabet, udgivet i forbindelse med hans 70-års fødselsdag.

”Arthur Krasilnikoffs forfatterskab har meget at tilbyde, uanset om læseren foretrækker Jørn Riels seje skrøner fra både troperne og Nordatlanten eller Ib Michaels gnistrende sprog for magien kloden over; og især til den, der holder af begge dele i ét. Forankringen i det liv, vi lever med hinanden lokalt og globalt, er aldrig til at tage fejl af, uanset hvor meget der er digtet og hvor meget dokumentfast.” - Fra Søren Vinterbergs forord ”Jeg er ikke sprogdigter i den forstand, at sproget løber let ud på papiret. Mine historier er først og fremmest sat sammen af sanseindtryk til et hele, der lige så let eller vanskeligt kunne omsættes til film og musik som til sprog.” - Arthur Krasilnikoff

Arthur Krasilnikoff er født i Ringsted i 1941. Han er uddannet filminstruktør fra Den Danske Filmskole, og han debuterede som forfatter i 1966 med novellesamlingen ”Skyggehunde”. Arthur Krasilnikoff har siden udgivet en lang række bøger, senest ”Hvalens øje” fra 2004.

ISBN 9788702111811
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 299,00


Pelle Haleløs til udklædningsfest
Gösta Knutsson, Lisbeth Holmberg-Thor
Udkommer d. 14-06-2011

Kender du Pelle Haleløs? Der sker altid noget i byen, hvor alle kattene bor. Glæd dig til en af de sjove, opfindsomme og dramatiske historier om Pelle Haleløs og hans venner
Pelle og hans venner er blevet inviteret til udklædningsfest. Det bliver sjovt, for så skal de allesammen klæde sig så godt ud, at ingen vil kunne genkende dem.

Med de klassiske illustrationer af Lisbeth Holmberg-Thor

ISBN 9788702113655
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 79,95


Pelle Haleløs til sportsstævne
Gösta Knutsson, Lisbeth Holmberg-Thor
Udkommer d. 14-06-2011

Kender du Pelle Haleløs?
Der sker altid noget i byen, hvor alle kattene bor. Glæd dig til en af de sjove, opfindsomme og dramatiske historier om Pelle Haleløs og hans venner I dag har kattene arrangeret et rigtigt sportsstævne i byen, og alle skal løbe om kap og lave kuglestød. Mons har på forhånd planlagt, at han vil vinde over Pelle i alle konkurrencerne. Men nogen gange går tingene ikke lige, som man havde tænkt sig.
Med de klassiske illustrationer af Lisbeth Holmberg-Thor

ISBN 9788702113631
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 79,95



Grøn guide til bedre business
Jesper With
Bogen udkommer 17. juni 2011

Vi alle må lære at skabe mere med færre ressourcer og med mindre påvirkning af miljøet! Sådan vil det være i fremtiden, uanset hvilke grunde og argumenter man læner sig op af.

Og når man vil arbejde på at blive grønnere, gælder det helt basalt om at vide noget. Denne bog giver anvisninger: Hvordan kommer man i gang? Hvordan sætter man sine mål? Og hvorfor gør man det ikke ”bare”?
Her får virksomheder og organisationer råd, forklaringer og anvisninger til at sætte mål og ambitioner, til at tænke hele vejen rundt (fx rejser, genbrug og hensynet til aktionærerne) og til at komme i gang.
ISBN 9788702118810
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: Endnu ikke oplyst


Hvor skal du hen på den vandcykel?
Bent Soling, Kristian Fischer
Udkommer d. 15-06-2011

Hvor skal du hen på den vandcykel? er en bog om, hvordan man får projekter til at lykkes.

Vi kender alle følelsen af at padle af sted på en vandcykel mod et bestemt punkt på stranden, men vi havner alligevel oven i en flok badegæster flere meter længere nede af stranden. Det er det samme, der sker med de fleste projekter og opgaver, hvis ikke der er en professionel styring til stede. Hvor skal du hen på den vandcykel? er en seriøs og velskrevet bog om, hvordan man får den rigtige retning på sine egne og på virksomhedens projekter.

Bogens forfattere er garvede konsulenter udi styring af store projekter, der også ofte involverer it. Det er en type projekter, som ofte går galt, eller som overskrider deres budgetter mange gange. I bogen viser forfatterne, hvordan man undgår de værste faldgruber, og ved hjælp af sikre og gennemprøvede værktøjer guider de læseren sikkert ind i projekthavnen.

Den bedste vej til succes er styring, planlægning og tilpasning undervejs.

ISBN 9788702118797
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: Endnu ikke oplyst


USA's historie
Erling Bjøl
Udkommer d. 15-06-2011

I USA’s historie trækkes de lange linjer fra koloniseringen og stormagtens tilblivelse til Obama, krigen mod terrorisme og
den økonomiske krise.

Erling Bjøl fortæller den multifacetterede, amerikanske historie med saft, kraft og kritisk sans – krydret med et væld af overraskende detaljer og levendegjort af rammende personportrætter.
Nu i en 3. revideret udgave, der også omfatter George W. Bushs regeringstid og Barack Obamas første år som præsident.

„Kvalificeret historisk formidling i den Bjølske tone: Vægtig, vittig og vidtskuende. Tænk, hvis skolens historiebøger havde
været lige så sjove.“ David Rehling, Information

„Bjøls fremstilling er så langt den mest informative, der foreligger på dansk. [...] Han kombinerer historikerens
overblik med journalistens sans for det væsentlige.“ Steffen Heiberg, Politiken

ISBN 9788702114027
Udgave 4
Udgivet 2011
Vejledende pris: 299,95



3096 dage
Natascha Kampusch
Udkommer d. 15-06-2011

Den sande historie om Natascha Kampusch, den østrigske pige der blev kidnappet på åben gade i 1998 og først slap fri efter 8 år, kan få det til at gyse i enhver. Hun var på vej til skole, havde netop skændtes med sin mor og var gået uden at sige farvel, da hun blev grebet af en mand som kastede hende ind i sin varevogn og kørte væk med hende. De næste par år tilbragte hun i et specialkonstrueret rum på få kvadratmeter i mandens kælder, indtil han havde knækket hende så grundigt, at han kunne tage hende op i huset. Her måtte hun arbejde som hans slave. Han sultede hende, tæskede hende og misbrugte hende. Men en sommerdag i 2006, da han havde sat hende til at støvsuge bilen uden for huset, så hun sit snit til at stikke af.
Nu har hun skrevet sin historie, og det er rystende læsning. Men det er også, på en bagvendt facon, opløftende læsning. Der er ingen tvivl om, at Natascha Kampusch er en uhyre begavet kvinde. Hendes beskrivelse af sine prøvelser er aldrig "ulækre" eller hadske, men til gengæld præget af en dyb trang til forståelse, dels af hvad det vil sige for et barn at blive frarøvet sin identitet på den måde, og dels af, hvad det var for et menneske, hun kom i kløerne på - og som var hendes eneste, absolut eneste, menneskelige kontakt mens hun voksede op.
Ikke mindst beretningen om tiden efter hendes flugt er øjenåbnende læsning. Natascha Kampusch opførte sig aldrig som folk forventede af et "offer" - hun har hele tiden forsøgt på at være herre over sin egen historie og ikke lade sig udnytte, og hun har været kontroversiel i sine udtalelser om sin kidnapper og i sin insisteren på, at sandheden aldrig er sort og hvid.
At læse Natascha Kampuschs beretning er en oplevelse, man ikke havde ventet. Den er en enestående personlig historie, men den er også en almengyldig beretning om de sider af den menneskelige natur, vi ikke har lyst til at se i øjnene. I menneskelig indsigt kan den måle sig med de største.

ISBN 9788702107548
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 299,00


Øen under havet
Isabel Allende
Udkommer d. 15-06-2011

Endnu en gang har Isabel Allende begået en farverig, historisk roman, denne gang om slaveriet i den franske kolonistat Sainte-Domingue, der siden blev Haiti. Historien udspiller sig mellem 1770 og 1810.

Haitis historie er lang og broget. Da den blev "opdaget" af Columbus, som kaldte den Hispaniola, var den beboet af indianere, som blev næsten totalt udryddet på 50 år. I 1600-tallet blev øen erobret af franske pirater, som kaldte den Sainte-Domingue, og under fransk herredømme blev den plantet til med sukker- og bomuldsplantager og befolket af afrikanske slaver. I 1791 udbrød et slaveoprør, som blev slået ned af britiske og spanske tropper. Det lykkedes slaverne at smide briter og spaniere ud, og øen blev selvstændig. Men kun indtil 1802, hvor Napoleon invaderede øen, kun for få år senere at trække sig ud igen. Fra 1804 blev øen endeligt selvstændig under navnet Haiti.

Det er på baggrund af disse begivenheder, historien om den franske adelsmand Toulouse Valmorain og slavinden Tété oprulles.
Toulouse Valmorain tager i 1770 til Sainte-Domingue, hvor hans far ejer en sukkerplantage. På naboøen Cuba finder han sig en kone, Eugenia, og hun får naturligvis en tjenestepige, slavinden Tété. Valmorain får to børn - Maurice med Eugenia, som efterhånden bukker under for vanvid, og Rosette med Tété, som han helt efter skik og brug har forgrebet sig på. Tété bliver mor for dem begge, og Maurice og Rosette vokser op side om side. De forelsker sig i hinanden med katastrofale konsekvenser.
Tété selv forelsker sig i slaven Gambo, som stikker af fra plantagen og slutter sig til oprøret. Oprørshæren brænder Valmorains plantage af, og Gambo vil redde Tété ud - men hun vil ikke med uden børnene, og Gambo må også tage Valmorain med i købet.
Tété, Valmorain og de to børn flygter til New Orleans. Men deres trængsler er langt fra forbi ...

"Øen under havet" er en roman med mange skæbnetråde. Historiske og fiktive personer myldrer ind og ud mellem hinanden, og læseren oplever en tidsrejse, som kan tage pusten fra enhver. En klassisk Allende!

ISBN 9788702098488
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 299,00



LÆS OG GRIN
Sten Wijkman Kjærsgaard
Udkommer d. 16-06-2011

To kannibaler sad og spiste suppe. - Din kone er rigtig god til suppe, sagde den ene. - Ja, snøftede den anden. - Jeg kommer til at savne hende.

Hvad sagde den gamle mand, der så en pizza for første gang? - Hvem er det, der har brækket sig på pandekagen?

ISBN 9788702100037
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 69,95


Danmarks natur - Dagsommerfugle
Lars Trolle, Steen Drozd Lund
Udkommer d. 16-06-2011

Indgår i serien Danmarks natur – fordi de dagflyvende sommerfugle, næst efter fuglene, er de dyr du oftest får øje på og kan opleve, når du færdes i din have eller ude i naturen.

"Sommerfugle" beskriver og illustrerer de 74 mest almindelige, dagaktive, danske sommerfugle og kort 7 natsværmere, som også er aktive om dagen.

ISBN 9788702110814
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 79,95


Fugleliv i haven
Lars Gejl
Udkommer d. 16-06-2011

En smuk billedfortælling om det fascinerende fugleliv, du kan opleve i din egen have.
Teksten giver den sjove og oplysende fortælling, mens fotos viser fuglene i nogle af de situationer, du kan se dem i.

ISBN 9788702110548
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 249,95



Stella 5 - Stripdansen
Line Kyed Knudsen
Udkommer d. 16-06-2011

Stella vil arbejde mere med sin dans. For det er længe siden, hun sidst øvede (som i aldrig). Men da hun forsøger at blive optaget på danseskolens showdance-hold, får hun at vide, at hun ikke er god nok!

Heldigvis er der et andet hold, hvor man får lov til at bruge HELE kroppen på en meget mere frigjort måde ...

ISBN 9788702112757
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 99,95


Nattens Børn
Benni Bødker
Udkommer d. 17-06-2011

Hjemme hos Edvard og Agnes taler man ikke om vampyrer, selv om alle ved, at de findes. Men en dag beskyldes deres storesøster for at være en af de udøde, der suger blodet fra de levende.

De to søskende må flygte fra de grusomme anklager, og snart er de en del af kampen mod vampyrerne. Jagten fører dem fra storbyens kloakker og til Karpaternes øde bjerge, men hvordan afgør man egentlig, hvem der er ven, og hvem der er vampyr? “Vampyrbøger med hjerte og smerte. De rammer et sted, hvor man ikke er forberedt … Forfatteren kender sit stof til sidste blodsdråbe.”
- Steffen Larsen, Politiken ”Indbegrebet af både hygge og uhygge.”
- Jakob Stegelmann, Troldspejlet

ISBN 9788702113921
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 149,95


Læs selv Alle vi børn i Bulderby har det sjovt og andre historier
Astrid Lindgren
Udkommer d. 17-06-2011

I en lille svensk by ved navn Bulderby bor seks livlige børn, som altid kan finde på noget morsomt at foretage sig.

Denne udgave er et udvalg af de første historier om Børnene i Bulderby.

LÆS SElV-serien er for børn, der gerne selv vil læse sjove og spændende historier.
For at hjælpe læsningen på vej er teksten i bøgerne med korte linjer og stor skrift, og der er sat dele.prikker ved nogle af de lange ord.
På den måde bliver teksten lettere at læse.
Alle historierne er illustreret med Ilon Wiklands velkendte tegninger.

ISBN 9788702113914
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 149,95


Læs selv Emil fra Lønneberg laver skarnsstreger og andre historier
Astrid Lindgren
Udkommer d. 17-06-2011

Emil fra Lønneberg stak første hovedet i suppeterrinen og måtte af sted til lægen i Mariannelund for at komme fri igen. Så hejste han lille Ida op i flagstage. Emil er fuld af skarnsstreger.

Denne udgave er et udvalg af de første Emil historier.

LÆS SElV-serien er for børn, der gerne selv vil læse sjove og spændende historier.
For at hjælpe læsningen på vej er teksten i bøgerne med korte linjer og stor skrift, og der er sat dele.prikker ved nogle af de lange ord.
På den måde bliver teksten lettere at læse.
Alle historierne er illustreret med Björn Bergs velkendte tegninger.

ISBN 9788702113907
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 149,95


Læs selv Pippi Langstrømpe flytter ind i Villa Villekulla og andre historier
Astrid Lindgren
Udkommer d. 17-06-2011

Pippi Langstømpe er verdens stærkeste pige. Hun har rødt hår og letninger, som står lige ud i luften. Hun bor alene i Villa Villekulla med sin hest, sin abe og sin taske fuld af guldmønter. Og hun er Tommy og Annikas beste ven, som finder på de sjoveste og mærkeligste ting.

Bøgerne om Pippi udkom første gang i 1940´erne. I dag er Pippi kendt og elsket af børn i hele verden.

Denne udgave er et udvalg af de første Pippi-historier.

LÆS SElV-serien er for børn, der gerne selv vil læse sjove og spændende historier.
For at hjælpe læsningen på vej er teksten i bøgerne med korte linjer og stor skrift, og der er sat dele.prikker ved nogle af de lange ord.
På den måde bliver teksten lettere at læse.
Alle historierne er illustreret med Indrig Vang-Nymans velkendte tegninger.

ISBN 9788702113891
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 149,95


Rasmus på farten
Astrid Lindgren
Udkommer d. 17-06-2011

Den prisbelønnede fortælling om drengen Rasmus, der flygter fra børnehjemmet for at finde en far og mor. En flugt, der viser sig at blive en spændende og begivenhedsrig tur.

ISBN 9788702113877
Udgave 4
Udgivet 2011
Vejledende pris: 149,95



Esme og Igor 3 - Sjælevenner
Bodil El Jørgensen
Udkommer d. 17-06-2011

Tredje bind i serien om Esme og Igor, som vandt Gyldendals store krimikonkurrence.
En verdensberømte popstjerne vender hjem til Århus for at give koncert. Det lykkes Esme at få et interview med hende til skolebladet. "Fantastisk," jubler Esme. Igor synes næsten, det er FOR fantastisk. "Bare der ikke stikker noget under," siger han. Og det gør der! Snart er børnene blandet ind i et opgør på liv og død mellem superstjernen og hendes tidligere sjæleven. Og i kulissen lurer en endnu større fare ...

Esme og Igor er en ny dansk børnekrimiserie for de 9-12-årige
Esme er nysgerrig, Esme er stædig, Esme er modig, Esme er nyhedsreporter – altid på jagt efter en god historie til skolebladets forside - og Esme er Igors kusine.
Igor er klog, Igor er doven, Igor er lidt forsigtig, men Igor kan ikke sige nej til sin kusine, Esme.
ISBN 9788702110050
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 149,95


Cykose
Birgitte Lorentzen
Udkommer d. 17-06-2011

Der er en lille pige med hul i hovedet på Lulus værelse om natten … eller det vil sige, det er der selvfølgelig ikke, i hvert fald ikke, når Lulu først er rigtig vågen - så er der bare sindssygt koldt, og dynen ligger nede på gulvet.

Mads siger, at der er en lille pige, som går rundt ved siden af Lulu i skolen – men det er jo heller ikke tilfældigt, at de kalder ham Psyko-Mads. Folk siger, at han har været indlagt på den lukkede flere gange. Han ser syner og hører stemmer, der ikke er der. Uanset hvad, er den lille pige ved at drive Lulu totalt til vanvid. Lulu har brug for hjælp. Men hvis hun havde vidst, hvad det ville føre til at tale med Mads om det, så havde hun nok alligevel ikke gjort det ...

ISBN 9788702109740
Udgave 2
Udgivet 2011
Vejledende pris: 149,95


Tilbage til Faithful Place
Tana French
Udkommer d. 17-06-2011

Frank Mackey, weekendfar, arbejdsnarkoman og undercover-chef ved Dublins politi, har i i mere end tyve år holdt sig langt væk fra sit gamle nabolag Faithful Place, langt væk fra en alkoholiseret og voldelig far, en furie af en mor, og tre søskende, der aldrig rigtig har klaret sig. Men en aften ringer Franks søster. Rosie Dalys kuffert er dukket op. Den Rosie Daly, som svigtede Frank 22 år tidligere, da de sammen skulle have flygtet til England, væk fra en forudsigelig fremtid på bunden af Dublins sociale hieraki. Men Rosie dukkede aldrig op den nat, og nu tvinges Frank til at rejse tilbage til barndommes gade og på genopdagelse i sin egen familiehistorie - den der var og den, der er nu.

”Drevent udført og medrivende ... Det første Ms French gør så fantastisk i TILBAGE TIL FAITHFUL PLACE er at skildre en stridbar, skarpsindig og dybt fortvivlet midaldrende mand. Det andet er at oprulle Mackey-familiens mangeårige vrede og bitterhed på en måde, der på mange planer er fuldkommen realistisk.”- New York Times.

ISBN 9788702107388
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 349,00


Insania
Birgitte Lorentzen
Udkommer d. 17-06-2011

Andet bind i den danske romanserie i tidens mest populære genre med mystik, udøde sjæle, psykologisk gys og kærlighed. Efterfølger til Cykose.

Lulu er heartbroken og forvirret efter en hed og uafsluttet kærlighedsaffære med Mads, der nu lader til at være faldet for den smukke og lidt ældre Amanda. I sommerferien flygter Lulu fra det hele ved at tage til Italien for at arbejde i sin onkels restaurant på øen Burano i den venetianske lagune. Det lykkes hende dog ikke at flygte fra de uhyggelige drømme, hun har om Mads, hvor han står ude i en dystere tågesump og kalder på Lulu, mens kirkeklokker bimler højlydt. Når Lulu går frem mod Mads, forsvinder han i tågerne.
De samme tåger og den samme uhyggelige bimlen af kirkeklokker møder Lulu i vågen tilstand i den venetianske lagune, omkring den øde og forbandende ø Poveglia ...

ISBN 9788702103281
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 149,95


Grøn guide til bedre business
Jesper With
Udkommer d. 17-06-2011

Fremtidens vindere er grønne virksomheder, der kombinerer effektivitet og klimahensyn. Denne bog giver konkrete forslag til, hvordan klimavenlige tiltag kan føre til økonomisk vækst. Den er fuld af gode eksempler på, hvordan små og store danske og internationale virksomheder løser klimaudfordringen, og hvad de får ud af det. Tag fx stilling til virksomhedens rejser, genanvendelse, hensyn til aktionærer og krav fra kunderne.

Virksomheder og organisationer, der vælger at blive klimavenlige, får fire fordele:

•De reducerer udgifterne og skaber værdi.
•De bliver mere attraktive som arbejdsplads og sikrer de ansattes loyalitet.
•De ved præcist, hvordan deres produkter og ydelser skabes og bruges på – og bliver mindre sårbare over for ressourcemangel, lovændringer og forandringer i målgruppeadfærd.
•De får et grønnere brand.
I Storbritannien og USA bruger virksomheder mange kræfter på at udregne CO2-fodaftryk og klimaregnskab og derefter på at reducere deres klimapåvirkning. I Tyskland stiller lukningen af atomkraftværker endnu større forventninger om CO2-reduktioner fra virksomhederne.
I Danmark er mange virksomheder gået i gang med at måle deres klimapåvirkning, men langt flere ved endnu ikke, hvor de skal starte. Grøn guide til bedre business hjælper nu danske virksomheder på vej. Den viser de gode grunde til at blive grønnere, leverer værktøjer til udregning af CO2-fodaftryk samt huskelister til at sætte mål - og viser hvordan man når dem.
”Hvor er udfordringerne”? Og ”hvorfor gør man det ikke bare”? Det er der også forklaringer på i Withs bog.

ISBN 9788702082067
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 300,00


Den gode elsker
Steinunn Sigurdardóttir
Udkommer d. 21-06-2011

DEN GODE ELSKER er en betagende historie om kærlighedens væsen. Om det moderne menneskes kvaler med kærligheden i alle dens forskellige afskygninger og konstellationer. Om (moder)kærlighed og adskillelse, ensomhed og savn, lykke og skuffelse – og om manden som en ”morsdreng”.

ISBN 9788702100013
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 249,00


Pjok og Petrine 11 Fionas fest
Kirsten Sonne Harild
Udkommer d. 23-06-2011

11. bog i serien om Petrine og hendes søde pony

Det er sommer. Både Petrine og hendes efterhånden store islænder Fiona har fødselsdag. Det skal fejres.
Petrine vasker sine ponyer og børster dem, til de skinner. Hun pynter også op og gør haven klar til den store fest med ponyklubben og alle deres ponyer.
Men da gæsterne ankommer med gaver og flag, er en af hovedpersonerne pludselig forsvundet …

ISBN 9788702106756
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 99,95


Godnat min skat
Bente Bech, Birde Poulsen, Dina Gellert, Harald Bergstedt, Harald H. Lund, Jakob Martin Strid, Karin Feit Almberg, Lene Fauerby, Marianne Iben Hansen, Mats Letén, Mette-Kirstine Bak, Niels Bo Bojesen
Udkommer d. 23-06-2011

Er det blevet puttetid? Så snup denne hyggelige bog fuld af søde og sjove historier, sange, rim og billeder for de allermindste – og tag med lille Madsen på flyvetur, med Magnus på godnatbesøg i junglen eller med Guldlok på besøg hos de tre bjørne.

Godnat min skat er en bog med både nye og gamle klassikere, som kan læses igen og igen. Jacob Martin Strid, Marianne Iben Hansen, Mats Letén, Karin Feit Almberg, Lene Fauerby

ISBN 9788702109733
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 149,95


Aben Osvald og andre fine historier
Egon Mathiesen
Udkommer d. 28-06-2011

Med sine farverige illustrationer og fine historier skabte Egon Mathiesen en række perler til børneværelset, som børn nyder at få læst op igen og igen. Nu er tre af Egon Mathiesens kendte klassikere samlet i denne bog sammen med tre andre af hans mindst lige så fantastiske historier.

Bogen indeholder:

Fredrik med bilen

Drengen i grøften

Bugivugi og hans fire sønner

Aben Osvald

Blå mand

Papegøjebogen

Klaus Rothstein har skrevet introduktioner til bøgerne og et forord om Egon Mathiesen.

ISBN 9788702108941
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 299,95


Velkommen til festen
Niccolò Ammaniti
Udkommer d. 29-06-2011

Byggematadoren og boligspekulanten Chiatti holder århundredets fest for at fejre købet af sin opulente villa i Rom. Vi følger en selvglad forfatter og en satanistisk sekt under den eskalerende begivenhed, hvor dekadencen tager over og dommedag venter.

Med VELKOMMEN TIL FESTEN indskriver Ammaniti sig i rækken af store civilisationskritiske forfattere. Romanen, der er fuld af groteske og gruopvækkende detaljer, spidder vor tids samfund - en verden med en autenticitet og nogle etiske grænser på niveau med dem i et reality-show. Alle er besat af at være "på", og lider samtidig af en paranoid følelse af at blive sat i skyggen af andre. Ondt, morsomt og litterært fremragende.
ISBN 9788702093483
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 349,00


Da Lille Madsens hus blæste væk
Jakob Martin Strid
Udkommer d. 30-06-2011

Skøn og rørende historie om Lille Madsen, der ved et tilfælde bliver blæst op på en bjergtop, og om hvordan hele hans by sætter ind for at redde ham – koste hvad det vil!

Da Lille Madsens hus blæste bort kan nu ses, høres og læses samtidig til glæde for de helt små og de lidt større. Bogen forløber efter den klassiske Lyt&Læsmodel med den indlæste introduktion: 'Når du hører denne lyd, skal du blade om på næste side'.

Lydbogen er indlæst af skuespiller Lars Thiesgaard. Lyt&læs-bogen findes også i en digital Læs&Lyt-udgave til iPhone og iPod Touch.

ISBN 9788702114652
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 129,95


Doktor Z 1. Elevatoren til jordens indre
Kasper Hoff
Udkommer d. 30-06-2011

1. bog i ny sjov serie om de to venner Viggo og Mylle og den excentriske Dr. Zakarov .

Helt uden betænkeligheder og forberedelser sender den skøre og meget distræte videnskabsmand Dr. Zakarov de to venner Viggo og Mylle 10 km. ned i jorden. Her skal de hente en magisk grøn krystal.

Let at læse og med masser af illustrationer.

ISBN 9788702107289
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 99,95


Doktor Z 2. Tidspillerne
Kasper Hoff
Udkommer d. 30-06-2011

2. bog i serien om Viggo, Mylle og Dr. Zakarov

Dr. Zakarov er netop blevet færdig med sin seneste opfindelse: Tidspillen. Der findes to slags: røde og blå. De røde får en til at rejse tilbage i tiden, mens de blå sender en frem i tiden. Viggo plager om at få lov til at prøve pillerne, men Dr. Zakarov siger nej! Der er alt, alt for farligt og risikabelt, men inden han ser sig om er drengene sendt på en fantastisk færd 30.000 år tilbage i tiden med en gal hulebjørn lige i hælene …

Let at læse og med masser af illustrationer

ISBN 9788702107296
Udgave 1
Udgivet 2011
Vejledende pris: 99,95



Ny bog på vej fra Lindhardt og Ringhof


Merete Pryds Helle
Kære Mai

Stort og intenst selvbiografisk værk, bestående af mailkorrespondancer fra de otte år, hvor forfatteren boede i Italien med sin mand og deres to børn.

Brevene i ’Kære Mai’ er skrevet til hjerteveninden Mai. Det er dog kun Meretes mails vi læser, men Mais liv med op- og nedture står som et skyggeportræt ved siden af portrættet af forfatteren, som det tegner sig gennem brevene med deres beskrivelser af livet i stenhuset på det italienske bjerg, hvor forfatteren og hendes familie har slået sig ned.

I brevene hører vi om i forfatterens hverdag i Italien og om ensomheden på det smukke bjerg, om hvor svært det er at få arbejde og børn til at gå op, om at skrive, om angsten og det svære ved at være tæt med andre mennesker og om, hvordan man altid er sit besværlige selv, lige meget hvor i verden, man bor.

‘Kære Mai’ er et nært portræt af et kvindeliv, en mor, et familiemennske på godt og ondt, en veninde, kæreste og en forfatter. Merete Pryds Helle siger selv at ‘der sker intet’ de år, men der sker en hel masse, for i de otte år i Italien er der politisk en masse på færde – og i de otte år bliver flere af Pryds Helles store værker til.

Merete Pryds Helle (f. 1965): uddannet på forfatterskolen i 1990, samt i studier i middelalder og renæssance på Københavns universitet. Har større antal titler bag sig, bl.a. Vandpest (1993), Fiske i livets flod (2000), Oh, Romeo (2006), krimien Falken og falkoneren (2008) og digtsamlingen Fingerkys (2009) under pseudonymet Liv Mørk. I 2009 udkom romanen Hej menneske, som hun bl.a. modtog Læsernes bogpris i 2010 for.

Fakta om bogen
Titel: Kære Mai
Forfatter: Merete Pryds Helle
Pris: 349,95 kr.
Udkommer torsdag den 8. september 2011

Det arabiske forår


Det arabiske forår

Få indsigt i forårets Jasmin-revolter med Tahar Ben Jellouns levende og tankevækkende beretning. Den marokkanske Prix Goncourt-vinder giver dels en gennemgang, land for land, af revolternes foreløbige udvikling med styr på kendsgerninger og kronologi. Men han trænger også ind i hovederne på despoterne Ben Ali og Hosni Mubarak og en forarmet universitetsuddannet tunesisk gadesælger. Netop denne gadesælger er hovedfigur i fortællingen "Med ilden". Med sin selvantændelse 17. december 2010 udløste Mohammed Bouazizi folkelige flodbølger og blev katalysator for opstanden.

Tahar Ben Jellouns tre titler Sig mig far, hvad er racisme? og Sandbarnet & Den hellige nat (to romaner) har været udsolgte i lang tid, men kommer i nye oplag ifm. udgivelsen.

Det arabiske forår
Udkommer 28. juni.
Vejl. kr. 199,-
Oversætter: Elin Lassen

mandag den 27. juni 2011

Marit Tusvik: DEJLIG ER JORDEN


Marit Tusvik
DEJLIG ER JORDEN

"Der er lykkelige erindringer og ulykkelige erindringer, og Marit Tusviks kan dårligt kaldes andet end lykkelige. Kun det lykkelige kan man skrive så sprudlende, smilende og stemningsfyldt om."
Jyllands-Posten

"I en sprogblomstrende hyldest til barndommens dage lader den norske forfatter Marit Tusvik os genopleve hendes barndom, så vi føler, vi selv var der ... Vi ser det hele lyslevende for os ...
Tusvik kan noget med ord som kun få."
Nordjyske

"Tusvik rammer en særlig nerve i sproget, og skildringen af en barndom set gennem barnets øjne er troværdig, poetisk, rørende og genkendelig. Forhåbentlig bliver flere af hendes bøger nu oversat til dansk."
Fyens Stiftstidende

Marit Tusvik (f. 1951) er norsk forfatter. Hun debute­rede i 1979 og har siden ud­givet mere end tyve bøger: skue­­­spil, digt­­sam­linger, børne­­bøger og ro­maner. Dejlig er jorden er hendes sjette roman. Og den første på dansk.

Romanens fortæller tager på en rejse mod vest, tilbage til barndommens landskaber, på sporet af en tabt tid. I huset under det tusind meter høje fjeld hvor hun voksede op møder hun sin afdøde far og genoplever det der var engang. Tid og rum eksisterer ikke, og alt kan ske.

I et sanseligt, poetisk og humoristisk sprog tegner Marit Tusvik et farverigt portræt af en familie og en barndom i en lille norsk by i 1950’erne. Kometer farer i rasende fart mod jorden og huse brænder ned i dette mylder af en fortælling der pirrer sanserne og stiller spørgsmålet: Hvad får et barn til at skrive det hele ned, i al hemmelighed, for sig selv i mørket?

Dejlig er jorden er en hyldest til livet, til jorden og menneskene, til bær og svampe og grønne vaskemaskiner, til dyr og blomster og fiskene i havet og til alle tings magi, set gennem barnets øjne, ikke oppefra og ned, men nedefra og op.

BATZER & CO
978-87-92439-09-3
232 sider. Indb. 298 kr. (vejl.)
Er udkommet



Håbets År


Håbets År
Historisk roman om Gertrud Rask og Hans Egede
Af Linda Lassen

I 1721 ankommer den dansk-norske præst Hans Egede til Grønland ledsaget af sin hustru Gertrud og deres fire børn. Håbets år en roman, der rummer både kulturhistorie, religionshistorie, danmarkshistorie og samtidig er en kærlighedshistorie.

Det er fortællingen om Gertrud Rask og Hans Egede, Grønlands missionærer, om deres families liv og om forholdet til grønlænderne, fortalt af familiens yngste datter.

Linda Lassen har boet 2 år i Grønland. Hun er uddannet lærer og psykolog og har et blandet forfatterskab bag sig, fortrinsvis børne- og ungdomsbøger, men også faglitteratur og romaner.

Bogen udgives både i Danmark og i Grønland i samarbejde med Forlaget Atuagkat.

Læs mere på www.hovedland.dk

477 sider, 249,- (fra 1. august 299,-)

Udkommer 24. Juni

Ravets børn


Nye bøger fra Forum | Rosinante&Co

Spændende og letlæst serie på lix 8, Ravets Børn, for børn fra ca. 8 år. I en fantastisk ramme fortælles om rav og dets mytologiske betydning. I 2010 udkom bind 1-3, nu følger de næste tre bind:

Ask og hans søster Li kommer fra Ravfolket. Familien er faldet i unåde på kongsgården. Kong Arild ligger hen som død, forgiftet, og Ask mistænkes for at stå bag. Men den virkelige skurk er kongens hustru, Pil, som hele tiden vil have mere, og nu ønsker hun at overtage Ravfolkets evner.

Lene Møller Jørgensen (f. 1960) har været journalist ved nyhedsredaktionerne i DR. Nu arbejder hun som freelance journalist og forfatter. Hun debuterede i 2001 med børnebogen Mille og den hemmelige bog, har bidraget til Witch-serien og udgav i 2006 letlæsningsbogen Pigen og aberne. Senest udkom Jagten på det hellige barn (2009).

Lars Gabel (f. 1971) er freelance illustrator og har illustreret en række billed- og børnebøger.
Lene Møller Jørgensen

ET HÅRDT LIV - RAVETS BØRN 4
ISBN: 978-87-638-1665-6

HUGORMENS BID- RAVETS BØRN 5
ISBN: 978-87-638-1667-0

DET SIDSTE SLAG - RAVETS BØRN 6
ISBN: 978-87-638-1666-3

Illustrerede i farver af Lars Gabel
Omslagsgrafiker: Lars Gabel
43 sider
Fælles udgivelsesdato: 30. juni 2011