tirsdag den 26. april 2011

Udgivelser i Maj fra Lindhardt og Ringhof

NY BOG PÅ VEJ fra Lindhardt og Ringhof

Klassikeren i en helt ny udgave, der matcher danskernes spisevaner anno 2011
Marianne Kastberg, Kirsten Høgh Fogt
God mad let at lave

Igennem snart 40 år er danskerne gang på gang vendt tilbage til den populære grundbogsklassiker. Nu kommer bogen i en splinterny udgave på knap 700 sider. Mellem alle de gode kendte retter, finder man det bedste af de seneste tendenser inden for madlavning.

De nye opskrifter rummer de vigtigste tendenser i moderne madlavning og inddrager ingredienser, som f.eks. quinoa, perlebyg eller sorte fuldkornsris. Samtidig finder man også den nyeste viden om ernæring. Ved hver opskrift er der en næringsberegning, der viser energifordeling af protein, kulhydrat og fedt.

Bogen rummer mere end 1000 opdaterede opskrifter og mange nye billeder. Et omfattende stikordsregister gør det let at finde de rigtige opskrifter og få ideer til god og varieret mad.


GOD MAD LET AT LAVE er udgivet i samarbejde med Danmarks Lærerforening, der står som garant for bogens høje kvalitet både hvad angår opskrifterne og den pædagogiske formidling generelt. Bogen har i mange år vist sit værd – ikke bare i ethvert privat køkken, men også i undervisningen på husholdningsskoler, seminarier mm.

Titel:God mad let at lave
Forfatter:Marianne Kastberg, Kirsten Høgh Fogt
Omfang:672 sider
Pris:299,95 kr.

Udkommer torsdag den 27. maj 2011


NY BOG PÅ VEJ FRA L&R Business

Efter succeserne Mission ledelse og Rettidig omsorg vender Jens Moberg nu blikket mod mellemlederen.

Jens Moberg
Personlig vækst
- hjælp til din udvikling som leder

Dette er bogen til mellemlederen der gerne vil udvikle sig i sit job, dels for at være en bedre leder i hverdagen, dels med henblik på sit videre karriereforløb.

De krav der stilles til en mellemleder er mange og meget forskellige. Man skal både kunne imødekomme ledelsens krav om at implementere skiftende strategier og skabe resultater, og samtidig formå at få sine medarbejdere til at arbejde sammen om at nå et fælles mål. For kun på den måde kan virksomheden opnå gode resultater.

I sin nye bog giver Jens Moberg sit bud på, hvordan mellemlederen skal agere i rummet mellem ledelse og medarbejdere, samtidig med at han løbende optimerer sine lederevner og opnår de ønskede resultater.

Hvert af bogens 18 kapitler følges op af Mobergs personlige beretninger fra hans interna-tionale erhvervskarriere. Desuden indeholder bogen fem meget forskellige cases som le-veres af ledere, der alle på et tidspunkt har haft Jens Moberg som deres nærmeste chef. Bogen er hele vejen igennem meget praktisk og brugervenlig i sin behandling af emnet, og hvert kapitel afsluttes med en række øvelser til læseren.

Jens Moberg er en af Danmarks førende erhvervsledere. I dag er Moberg adm. direktør for rådgivningsvirksomheden Alectia og vært på DR2-serierne Mission Ledelse (2010) og Farvel til firmaet (2011). Desuden er han medstifter af det nye “parti” Fremtidens Dan-mark, sammen med bl.a. Gyldendals litterære direktør Johannes Riis og Erik Rasmussen (MandagMorgen).

Titel: Personlig vækst. Hjælp til din udvikling som leder
Forfatter: Jens Moberg
Omfang: 240 sider, Hardback
Pris: 475 Kr.

Udkommer onsdag den 25. maj 2011



NYHED VEJ fra Lindhardt og Ringhof

Eriksson & Sundquist
KRAGEPIGEN

Lindhardt og Ringhof er stolte af at præsentere et nyt svensk krimiforfatterskab, der debuterer på dansk den 9. maj med første bog i en krimitrilogi: Kragepigen; en stærk psykologisk krimi om, hvad svigt gør ved mennesker.


En makaber sag om forsvundne drenge, hvis lemlæstede lig dukker op på steder, hvor ingen har set eller hørt noget, bringer kriminalkommisær Jeanette Kihlberg og psykolog Sofia Zetterlund tæt på hinanden. Flere ledetråde i politiets efterforskning kan spores til en af Sofias klienter, men foruroligende nok viser det sig snart, at intet er, som først antaget.

Kragepigen er Eriksson & Sundquists romandebut og første bog i krimitrilogien ”Victoria Berg-mans svaghed”. Bogen udkom i Sverige i foråret 2010 på det lille svenske forlag Ordupplaget uden at gøre meget væsen af sig. Men siden Lindhardt og Ringhof opdagede den, er det gået rig-tig stærkt, og det svenske forlag trykker nu Kragepigen i en første pocket-udgave i 60.000 eks.

Bog 2, Sorgens ild, udkommer på dansk allerede i oktober 2011. L&R står ekstraordinært for udenlandssalget af bøgerne, som indtil videre er solgt til Italien og Holland og Frankrig. Der er desuden indgået filmaftale med den danske filmproducent, Miso Film, der bl.a. står bag filmsuc-cesen KANDIDATEN og den populære aktuelle TV-serie DEN SOM DRÆBER.


Jerker Eriksson og Håkan Sundquist er begge opvokset i Gävle, Sverige, men det var først senere i Stockholm, at de fandt hinanden gennem en fælles interesse for kunst, musik og litteratur. De har flere gange turneret med elektropunkbandet i love you baby! Personlige kriser og ulykkelig kærlighed inspirerede dem til at skrive på et fælles bogprojekt, og resultatet er krimitrilogien ”Victoria Bergmans svaghed”.


Scan koden og få mere info →

Udkommer mandag den 9. maj 2011
(På dansk ved: Anders Juel Michelsen, Sideantal: 432 sider, Pris: 299,95 kr.)


Ny bog på vej fra Carlsen

Jan Mogensen
Pixi-alfabetet

Den måler 10 x 10 cm og vejer 25 gram. Siden den første Pixi-bog udkom i 1959, er der udkommet 885 pixibøger, og der er solgt over 50 mio. eksemplarer i Danmark. Den 12. maj udkommer der 28 Pixi-bøger med 28 historier, fra A-Å.


Pixi-alfabetet er tænkt som et redskab til indlæring af alfabetet, men har mange forskellige funktioner. Hver historie sætter fokus på et bestemt bogstav i alfabetet, som er fremhævet i teksten med rødt. Læs bl.a. om Dværgdragen fra Damaskus, der kun spiser dadler og Signe Stork, der har syv, små storkeunger. Gennem historier og leg vil barnets fokus og fantasi rettes mod bogstaverne. Man kan fx danne ord af bøgernes forsider, læse bøgerne i en bestemt rækkefølge, vælge M som mor eller blot vælge den, man synes ser sjovest ud.

Med bøgerne følger en plastlomme, man kan sætte bøgerne i og hænge op på væggen som en alfabet-plakat. På den måde lærer barnet bogstavernes rækkefølge i alfabetet at kende, og det er nemt at holde styr på bøgerne.

Jan Mogensen, f. 1945, har skrevet og illustreret adskillige bøger for forlaget Carlsen, bl.a. En prut i junglen, Den forældreløse strudseunge og Victor Banan. Han har modtaget flere priser, heriblandt Kulturministeriets Illustratorpris i 1987.

Fakta om bogen
Titel:Pixi-alfabetet
Forfatter:Jan Mogensen
Illustrator:Jan Mogensen
ISBN:9788711427118
Omfang:28 pixi-bøger á 10 sider
Pris:249,95 kr.

Udkommer torsdag den 12. maj 2011.

onsdag den 20. april 2011

Udgivelser i April fra Nyt Nordisk Forlag

Den 28. april 2011 udkommer

Juliet Pegrum
Sjov med yoga
– for børn og voksne
med forord af Henriette Zobel

Sjov med yoga – for børn og voksne præsenterer dig for mere end 70 yogaøvelser i børnehøjde, som du kan lave med dit barn helt ned til treårsalderen.

Yoga hjælper børn til at mærke og lytte til dem selv og deres krop og herigennem opnå mere selvindsigt og udvikle større selvtillid og selvværd.

Bogen indeholder udførligt beskrevne og rigt illustrerede øvelser, som udfordrer barnets fysik og forbedrer dets smidighed, koncentration, balance og koordination. Nogle af øvelserne kan fungere som samarbejdsøvelser, da de kræver, at man er to eller flere om at lave dem.

Det hele foregår gennem leg og imitation af dyr, ting og begreber, som barnet kender fra sin hverdag. I kan f.eks. brøle som en løve, lege at I er en tekande eller stå fast og urokkelige som et bjerg.

Yoga kan være en måde at finde ro sammen i en ofte hektisk hverdag. Sjov med yoga – for børn og voksne indeholder forslag til åndedræts- og visualiseringsøvelser, der appellerer til dit barns sanser og fantasi, og som kan give jer et fælles frirum.

Sidst i bogen gives forslag til aldersopdelte øvelsesserier, som du kan lade dig inspirere af. Yoga i børnehøjde er sundhed for både krop og sjæl, og Sjov med yoga – for børn og voksne lægger op til mange timers sjov og velvære sammen med dit barn.

Rigtig god fornøjelse!

Henriette Zobel har skrevet bogens forord og anbefaler den varmt med ønsket om at sprede glæde og lys i mange børnefamilier.

128 sider, rigt illustreret, vejl. kr. 199,95



Den 15. april 2011 udkommer

Neils Sønderby
Kan jeg hjælpe den næste?
84 sider, vejl. kr. 129,95

Dine kunder er så irriterende, at man tror det er løgn! Enig? Så lad os komme videre...

Kan jeg hjælpe den næste?
- er en humoristisk lille hilsen fra en helt umulig kunde til dig og alle andre, der står bag disken i butikken, på hotellet, på kontoret, i flyet eller.? En skideballe, der måske ender som en kærlighedsrevolution ...

Bogen er en levende og letlæst appetitvækker, der tager fat i de mange sjove episoder ude i butikkerne og den er ment som en underholdende og lærerig lille guide til dig, der gerne vil blive bedre. Eller som en sjov gaveide fra chefen, kunden eller konen. Eller måske endda som det farverige indslag på HG-uddannelsen, kurser etc.

Sidst i bogen skriver Niels Sønderby en kærlig tak til;
Hende, der kun svarede mig med enstavelsesord. Ham, der talte i mobiltelefon med sin ven, mens jeg ventede. Hende, der virkede så livstræt, at hun fortjente et kram. Ham, der var komplet ligeglad. Hende, der ikke kunne tænke selv. Dem, der var mere optagede af hinanden end af mig. Hende, der aldrig så op fra båndet. Ham, der lod som om han vidste noget om varerne. Hende med tyggegummiet og de lange smukke negle. Ham, der både lignede og lugtede af Roskilde Festival. Hende, der kiggede på mig, som om jeg var idiot. Ham, der syntes, det var hårdt. Hende, der ikke ville bytte min vare. Ham, der var helt udtryksløs i ansigtet og hende, der sagde de samme fem ting igen og igen.

Uden jer var denne bog aldrig blevet til noget!

Bogen er på 84 kulørte sider og koster ikke en bondegaard, til gengæld virker den garanteret resten af dit liv.




Den 15. april 2011 udkommer

Simon Scarrow
Gladiatoren
Romerrigets fjender søger hævn


Sidste år udkom forfatteren Simon Scarrow’s CENTURION på dansk, historisk fiktion i en fortættet, dramatisk og fandenivoldsk eventyrlig fortællerstil. Succesen opfølges nu af GLADIATOREN, der er en ny historie med de samme to romerske hovedpersoner, Marco og Cato.

I GLADIATOREN er Marco og Cato efter et jordskælv strandet på Kreta, hvor slavehæren planlægger et oprør mod de romerske herskere. Oprørerne levnes ikke mange chancer mod den stærke romerske legion, men moralen blandt romerne er under al kritik, og uden sejr vil magtbalancen skifte, og slaverne har et trumfkort i deres stærke leder gladiatoren Ajax.

Marco og Cato ser straks imperiets problemer i øjnene, da de står overfor den magtfulde oprørsleder Ajax, en gladiator der frygtløs har set døden i øjnene dagligt. Han er drevet af både politisk og personlig hævntørst, og måske er han for stor en overmagt for romerne ...

“Jeg behøver ikke den slags kompetente konkurrence”, skrev Bernhard Cornwell

452 sider, indbundet, vejl. kr. 249,95




Den 8. april 2011 udkommer

Per Henrik Brask
Reparation og vedligeholdelse af cykler
99 sider, rigt illustreret, hardback, vejledende kr. 199,95

Med forårets komme skal cyklerne frem fra vinterens skjul og måske er der lige en skrue, der skal justeres. I Reparation og vedligeholdelse af cykler er der hjælp at hente.

Endelig igen en cykelreparationsbog på det danske marked. Per Henrik Brask har skrevet en rigt illustreret og omfattende bog om reparation og vedligeholdelse af alle former for cykler; hverdagscyklen, mountain biken og raceren. Service af cykler kan udfordre og drille – hvad enten det er forebyggende, vedligeholdende eller udbedrende. I bogen guides du via tekst, fotografier og illustrationer gennem justeringer og reparationer, så din cykel bliver som ny.

Per Henrik Brask har tidligere skrevet Vi træner, motionerer og cykler og Mountain bike – Off road og cykler.

Udgivelser i Maj fra Forlaget Aronsen


Den svenske succesdebutant Simon Kudrischoff kommer til København i anledning af udgivelsen af hans roman HUSET PÅ ARLOZOROVGADE

Simon Kudrischoffs debutroman Huset på Arlozorovgade, som i Sverige har solgt 22.000 eksemplarer, er Aronsens bud på årets sjoveste bog!

Fredag den 20. maj 2011 udkommer romanen i dansk oversættelse af Niels Lyngsø.

En befriende beretning om begær, Biblen og andre bøger

I den humoristiske og varme fortælling er vi hjemme hos Nathan og hans naboer – digteren Assaf, den underskønne professorinde Leah, den mislykkede poet Yair og enken Yisraela – i Huset på Arlozorovgade, Tel Aviv. Frimodigt blander Simon Kudrischoff erotik, litteratur og jødisk kultur og skriver befriende om lyst og venskab.

Hvem myrdede Haim Arlozorov?

Parallelt med denne beretning fra en ejendom i det moderne Israel løber en historie baseret på virkelige hændelser omkring mordet på den højtstående jøde Haim Arlozorov, som blev myrdet på Tel Aviv Strand i 1933 efter kontroversielle forhandlinger med nazisterne.

Interview med forfatteren

Simon er født i 1985 og bor i Stockholm. Dele af Huset på Arlozorovgade er skrevet, mens han boede i Tel Aviv. I forbindelse med romanens udgivelse kommer han til København den 20.-22. maj 2011.

Læs mere om Simon her: http://simonkudrischoff.se/om-simon/


Udgivelser i April fra Rosinantes Forlag

Mathilde Walter Clark
GRUMME HISTORIER

Grumme historier består af 1 lang og 13 korte historier. De fleste er skrevet på ketchup-magnaten, Mrs. Drue Heinz slot, Hawthornden Castle lidt uden for Edinburgh i Skotland i sommeren 2009. Resten er blevet til under længere ophold i Iowa, Key West, Alaska, Mexico, Amalfi, Rom og Indien – og foregår over hele verden.

Hvalen er en omvendt Moby Dick-historie, om en hval, der ligger og rådner i en lille kystby i Alaska, hvor Mathilde Walter Clark tilbragte december måned i 2006. En anden historie, Tapovan Mataji, udspiller sig i Indien, mestendels i Himalaya, og handler om en kvinde, der har opnået en form for moksha, indre klarhed, og som forlader sin familie, tager op i bjergene og bor i en hule, hvor hun bliver ven med en tiger.

Flere af historierne har været trykt i engelsk oversættelse i amerikanske litteraturtidskrifter – det drejer sig om Fiskehandlerens kone (Iowa Review, eftårer 2007), Tak for floden (Connotations, efterår 2007) og Fra poesiens affaldskurv (Literary Review, forår 2008). Sidstnævnte har også været trykt i Den blå port, # 72, og Aeeeiiaa Eeeeiiaa har været trykt i Politiken 17.02.2008. Samme historie er også blevet udgivet i Tyskland, i en antologi om mørke, Nachtlandschaften (2009).

Mathilde Walter Clark (f. 1970) er kandidat i filosofi fra RUC og New York University. Hun har tidligere udgivet romanen Thorsten Madsens Ego (2004), novellesamlingen Tingenes uorden (2005) og Don Juan-romanen Priapus (2010). Hun er redaktør for litteraturtidsskriftet Den Blå Port, fast klummeskribent for MetroXpress og har desuden lavet en serie, I syv sind, om de store spørgsmål i livet for DR2. Hun har blandt andet modtaget Carlsbergfondens pris for “Årets fund” (2005) og Det 3-årige legat fra Statens Kunstfond (2006).

Læs mere om forfatteren på www.mathildewalterclark.com

Udkommer 29. april
Samleren

Maeve Binchy

ET HJEM TIL FRANKIE

En af Irlands mest populære forfatterinder, Maeve Binchy, er tilbage med en ny fortælling fra Dublin – fyldt med glæde, sorg og håb.

Lillepigen Frankie er født ind i en højst usædvanlig familie. Hendes mor er desperat efter at finde en, der kan tage sig af hende, og hun har kun kort tid at løbe på. Noel, der er lidt af en hængerøv og ikke ved, at han er far til barnet, er måske det bedste bud på en ny forsørger, men vil han være i stand til at tage skeen i den anden hånd og skabe et trygt hjem til Frankie?

Maeve Binchy (f. 1940) er opvokset i Dalkey, en forstad til Dublin. Hendes første roman udkom i 1982, og siden da har hun skrevet over tyve bestsellere, hvoraf flere er filmatiseret.

Udkommer 14. april
Cicero


Arnaldur Indridason
NEDKØLING

En dunkel aften i september findes Maria hængende i en løkke fra loftet i sin feriehytte ved den smukke sø Thingvallavatn. Hun led af depressioner og har haft svært ved at komme sig over tabet af sin nyligt afdøde mor. Tilsyneladende er der tale om selvmord.

En båndoptagelse fra en spiritistisk seance, som Maria deltog i, vækker dog kriminalkommisær Erlendurs skepsis, og han sætter gang i en uofficiel efterforskning. Men afdødes ægtemand er ikke videre begejstret for Erlendurs interesse i sagen: i sin tidlige ungdom, under sine lægestudier, var han involveret i nogle lyssky forsøg på at bringe folk frem og tilbage over tærsklen til døden.

Samtidig med efterforskningen af Marias død genoptager Erlendur en række henlagte sager med forsvundne personer og snart er også spøgelserne fra hans egen fortid på spil.

Arnaldur Indriđason (f. 1961) er Islands førende krimiforfatter. Han har modtaget flere priser for sine bøger, bl.a. Glasnøglen for bedste nordiske krimi i to tilfælde samt den prestigefyldte engelske The Crime Writer’s Gold Dagger Award. På dansk er udkommet Vinterbyen (2009), Manden i søen (2008), Stemmen (2006), Tavs som graven (2004) og Nordmosen (2003), der blev filmatiseret i 2006 af Baltasar Kormákur (instruktøren bag filmen 101 Reykjavik).

Udkommer 14. april
Rosinante



Carlo A. Martigli
999. DEN SIDSTE VOGTER

999. Den sidste vogter er en god gammeldags knaldroman rig på erotik, vold, forræderi, ædelt venskab og faldne kvinder. Tag med på en rejse gennem tid, rum og hemmelig viden, fra 1400-tallets Rom og Firenze over 1930’ernes Italien og Tyskland frem til vore dage.

September 2009. Guido de Mola modtager en mystisk pakke, som indeholder en håndskreven tekst og et ældgammelt manuskript, der ser ud til at stamme fra renæssancen. De to dokumenter afslører, at hans slægt vogter over en utrolig hemmelighed om den store renæssancefilosof Giovanni Pico della Mirandola og hans 999 teser om oprindendelsen til de tre store religioner: kristendommen, jødedommen og islam. Nu er det Guidos tur til at vogte over hemmeligheden. En hemmelighed, der udfordrer den verden, vi har kendt de sidste 2000 år. En hemmelighed, der vil være en bombe under ikke bare den katolske kirke, men under kristendommen i almindelighed og dermed under alverdens politiske magtsystemer.

Carlo A. Martigli er født i Pisa, bor nu i Rapallo og har en doktorgrad i filosofi. Inden han skrev 999. Den sidste vogter studerede han igennem en årrække renæssancefilosoffen Giovanni Pico della Mirandola, hvis teser spiller en stor rolle i romanen, der er solgt i over 100.000 eksemplarer i Italien og er solgt til udgivelse i 16 lande.

Udkommer 14. april
Cicero
Ally Condie
MATCHED. CASSIAS VALG

Matched. Cassias valg er første bind i en ny eventyrtrilogi, som foregår i en nær fremtid i et samfund, der i sin stræben efter at skabe det perfekte liv for sine borgere også er fyldt med forbud og restriktioner. Disney har allerede købt filmrettighederne til alle tre bind, før hele serien er udkommet.

Cassia har altid stolet på, at Samfundet vidste, hvad der var det rette for hende.

Så da hun på sin store aften får at vide, at det er hendes gamle barndomsven Xander, hun skal matches med, er hun lykkelig. Et kort øjeblik. Da hun kommer hjem og sætter sit mikrokort i portalen, toner en anden dreng nemlig frem på skærmen: Afvigeren Ky, som hun altid har været lidt tiltrukket af.

Kan Samfundet begå en fejl? Og hvad sker der, hvis man udfordrer Samfundet og begynder at træffe sine egne valg.

Ally Condie er amerikansk forfatter og har fået sit helt store gennembrud med Matched. Cassias valg. Bind 2 og 3 i trilogien er planlagt til at udkomme på engelsk henholdsvis i november 2012 og november 2013.

Udkommer 29. april
Cicero
DETTE BURDE SKRIVES I NUTID
af Helle Helle

Ny bog fra Samleren | Rosinante&Co

"Jeg gik en tur hver eftermiddag. Jeg gik længere og længere ud ad landevejen, før jeg vendte rundt og gik tilbage. Jeg mødte tit Per Finland, han vidste heller ikke, hvad han skulle. Han brugte dagene på at køre rundt i sin onkels minilæsser og ryge Prince 100. Han var blevet meldt ind i SFU ved en fejltagelse, han havde bare været til fest hos nogle fra Sandby. Jeg begyndte at tage med ham hjem. Han havde vandseng, det duvede og skvulpede. Forældrene gik og fløjtede nede i baghaven. De havde ikke rigtig styr på ukrudtet, de var begge to dansklærere."
-Citat fra bogen


En ung kvinde bor til leje ved stationen i Glumsø. Hver dag tager hun toget til København. Hendes forældre tror, at hun passer sit studie, men hun kommer ikke på universitetet. Hun tilbringer sin tid i Scala og med Digter Hase fra Lyrikcafeen. Hun skriver også selv, men det går ikke så godt. Der er for meget, der forstyrrer: Fortiden med Per Finland, forældrene på trappetrinet og godstogene, der kommer buldrende natten igennem.

Helle Helle (f. 1965) debuterede 1993 med EKSEMPEL PÅ LIV og har siden udsendt novellesamlingerne RESTER (1996) og BILER OG DYR (2000) samt romanerne HUS OG HJEM (1999) FORESTILLINGEN OM ET UKOMPLICERET LIV MED EN MAND (2002), RØDBY-PUTTGARDEN (2005), som hun fik Kritikerprisen for, og NED TIL HUNDENE (2008), som blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.
Helle Helle modtog PO Enquist-prisen 2009. Hendes bøger er oversat til ni sprog.

Helle Helle
DETTE BURDE SKRIVES I NUTID
Omslagsgrafiker: Neel Dich Abrahamsen
ISBN: 978-87-638-1785-1
160 sider, 249,95 kr.

Udgivelsesdato: 15. april 2011

Bogen udkommer også som lydbog

Tempelriddernes hemmelighed
af Raymond Khoury

Ny bog fra Cicero | Rosinante&Co

Nu udkommer efterfølgeren til den internationale bestseller Den sidste tempelridder.

Konstantinopel, år 1203. Everard af Tyros og fem andre tempelriddere sniger sig ind i Konstantinopel og stjæler tre trækister fra Det Kejserlige Bibliotek.
Næsten 800 år senere bliver den iranske historieprofessor Behrouz Sharafi stoppet på gaden i Istanbul af en mand, der ved alt om Sharafis forskning og hans fund af et gammelt brev.

FBI-agenten Sam Reilly hvirvles ind i sagen, da en ukendt iransk mand tvinger ham til at tage sig Sharafi. Hvis han ikke gør, som beordret, vil hans kæreste, arkæologen Tess Chaykin, dø.
En hæsblæsende jagt på et dokument fra tempelriddernes tid begynder…

Raymond Khoury er født i Libanon og opvokset i New York. Han bor i dag med sin familie i London, er uddannet arkitekt og investeringsbankmand og begyndte sin skrivekarriere som filmmanuskript-forfatter. I 2005 udkom hans debutroman Den sidste tempelridder, som blev en øjeblikkelig bestseller. Tempelriddernes hemmelighed er hans 4. roman.


Raymond Khoury
TEMPELRIDDERNES HEMMELIGHED
Originaltitel: The Templar Salvation
Oversat af: Alis Friis Caspersen
Omslagsgrafiker: Stoltzedesign
ISBN: 978-87-7079-110-6
458 sider, 299,95 kr.

Udgivelsesdato: 12. april 2011

Fås også som e-bog



Sort angst af Grebe & Träff

Ny bog fra Rosinante | Rosinante&Co

Camilla Grebe og Åsa Träff debuterede på dansk i 2009 med den anmelderroste psykologiske spændings-roman Jeg ser dig. Nu udkommer de to svenske søtre med andet bind i serien om terapeuten Siri Bergman.

Siri Bergman og hendes kollega leder en selvhjælpsgruppe for voldsramte kvinder og gennem møderne tegner sig et mørkt og grusomt billede af kærligheden. For kan man overhovedet påstå, at man elsker nogen, som man mishandler? Og hvem er offer, og hvem er voldsmand, når rationel tænkning er sat ud af spil?

Da en 4-årig pige har været vidne til, at hendes mor blev sparket ihjel, vikles den lille piges skæbne ind i Siris og kvindegruppens liv. Og lidt efter lidt viser det sig, at længslen efter forsoning og genoprettelse pludselig forvandles til en dramatisk jagt på en morder.

Samtidig står Siri ved en skillevæg i sit eget liv. Tør hun igen satse på kærligheden – hun der selv blev svigtet?


Jeg ser dig er planlagt til filmatisering i samarbejde med Svensk Filmindustri, og Sort angst var nomineret til Det Svenske Krimiakademis pris for årets bedste krimi.

I forbindelse med udgivelsen gæster Grebe & Träff København fredag den 8. april og Krimimessen i Horsens den 9.-10. april. Interviewaftaler kan træffes med pressemedarbejder Mette König: Telefon 33 41 18 26 / mail mette@rosinante-co.dk

Camilla Grebe, født 1968, er civiløkonom og igangsætter. Har startet og drevet flere virksomheder, senest lydbogsforlaget StorySide, som netop er solgt til det svenske forlag Natur & Kultur.

Åsa Träff, født 1970, er uddannet psykolog med speciale i kognitiv terapi. Har sammen med tre andre en klinik i Stockholm.

Læs evt. mere om forfatterne på deckarsystrarna.blogspot.com.

Camilla Grebe & Åsa Träff
SORT ANGST
Originaltitel: Bittrare än döden
Oversat af: Kamilla Jørgensen
Omslagsgrafiker: Anne Kragelund
ISBN: 978-87-638-1639-7
389 sider, vejl. pris: 299,95 kr.

Udgivelsesdato: 8. april 2011



Rembrandt-sagen af Daniel Silva

Ny bog fra Cicero | Rosinante&Co

Ny thriller af den amerikanske forfatter Daniel Silva. Rembrandt-sagen lå nr. 1 på New York Times bestsellerliste og er syvende bind på dansk i serien om den israelske agent og kunstekspert Gabriel Allon.


Gabriel Allon har søgt ro i Cornwall med sin elskede, men idyllen bliver hurtigt brudt af en gæst fra fortiden: den excentriske kunsthandler Julian Isherwood. Som sædvanlig har Isherwood et problem. Og Allon er den eneste, der kan løse det.

I den gamle middelalderby Glastonbury er en kunstkonservator blevet brutalt myrdet, og et uvurderligt Rembrandt-portræt blevet stjålet. Allon lader sig nødtvungent overtale til at bruge sine færdigheder til at lede efter maleriet og gerningsmændene.

Det bliver en jagt, der fører ham fra Amsterdam til Buenos Aires og tilbage til Europa. Og undervejs opdager han, at der er dødelige hemmeligheder knyttet til maleriet og onde kræfter, der vil gøre alt for at få fingrene i det.

Daniel Silva (f. 1960), amerikansk forfatter og uddannet journalist. Silva arbejdede i mange år som udenrigs-korrespondent, indtil han i 1997 besluttede sig for at hellige sig karrieren som thrillerforfatter.

Daniel Silva
REMBRANDT-SAGEN
Originaltitel: The Rembrandt Affair
Oversat af: Charlotte Grubb
Omslagsdesign: Henry Steadman
Dansk omslagstilrettelægning: Harvey Macauley/Imperiet
ISBN: 978-87-7079-118-2
351 sider, 299,95 kr.

Udgivelsesdato: 5. april 2011



SMUKKE-Jan af Lars Kjædegaard

Ny bog fra Rosinante | Rosinante&Co


Nu udkommer første bind i Lars Kjædegaards serie om efterforskerne Anita Hvid og Thor Belling. Smukke-Jan er en historie om almindelige mennesker i ualmindelige situationer. Et billede af en by i provinsen: A town where everyone knows everyone and nothing is what it seems.

En mand findes myrdet under bizarre omstændigheder i udkanten af en lille by midt på Sjælland. Det lokale politi rekvirerer assistance fra hovedstaden, og sagen overdrages til de to københavnske efterforskere Anita Hvid og Thor Belling – der er erfarne partnere på mere end én måde.

De må snart erkende, at den ærkedanske provinsby ikke just er lutter gode råd og velvillige naboer. Hvem er ofret overhovedet? I løbet af få dage suges Hvid og Belling ind i en malstrøm af dystre begivenheder, der både bringer dem i kontakt med byens gymnasium og dens lærere, Vestbyens Auto, forsvundne indvandrerdrenge og lokale prostituerede.

Makkerparret er oppe imod løgn, begær og magtmisbrug. Da ofrets identitet fastslås, varer det ikke længe, inden endnu to mennesker myrdes. En tilfældighed? Er der én eller flere mordere på spil?

Lars Kjædegaard (f. 1955) har et omfangsrigt forfatterskab bag sig med hele tyve romaner, heriblandt kriminalromaner og historiske romaner. I 2004 fik han Helsingør Kommunes Kulturpris og i 2007 Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Romanen Montebello er pt. under udvikling som spillefilm. Med Smukke-Jan er Lars Kjædegaard atter vendt tilbage til den klassiske kriminalroman.

Lars Kjædegaard
SMUKKE-JAN
Omslagsgrafiker: Leo Scherfig
ISBN: 978-87-638-1669-4
372 sider, 249,95 kr.

Udgivelsesdato: 4. april 2011

Oplev Lars Kjædegaard på scenen i Toldkammeret, Helsingør d. 5. maj

Lars Kjædegaard Q & A Rosinante | Rosinante&Co

Fire hurtige spørgsmål og svar fra Lars Kjædegaard om hans nye bog SMUKKE-JAN, der udkommer 4. april 2011.

Lars Kjædegaard (f. 1955) har et omfangsrigt forfatterskab bag sig med hele tyve romaner, heriblandt kriminalromaner og historiske romaner. I 2004 fik han Helsingør Kommunes Kulturpris og i 2007 Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Romanen Montebello er pt. under udvikling som spillefilm. Med Smukke-Jan er Lars Kjædegaard atter vendt tilbage til den klassiske kriminalroman.

Du har holdt en pause fra krimiskrivningen på 10 år.

Hvad gav dig lyst til at skrive en krimi igen?
Jeg har altid interesseret mig for krimier. Da jeg besluttede at skrive Smukke-Jan, udfordrede jeg mig selv til at skrive en mordgåde. Den slags historie skal konstrueres baglæns. Det har jeg aldrig prøvet før, og det føltes som det rigtige tidspunkt at give mig selv sådan en udfordring. Det viste sig at være en fornøjelse. Jeg brugte min mere spontane skriveteknik til at udfylde historiens skelet. Det var sjovt, og jeg er allerede ved at gøre det én gang til. Jeg trængte åbenbart til en udfordring af den slags – Smukke-Jan er trods alt min tyvende roman. Det skader aldrig at prøve noget nyt!

Hvad er det krimigenren kan i forhold til andre genrer?
Krimier er mere dramatiske. En kriminalroman sætter tingene ekstremt op. På den ene side er det onde, på den anden side er det gode. Og der eksisterer en hel række regler for genren. Nogle af dem skal man overholde, andre må man godt bryde for at tilføre noget nyt.

Hvorfra har du hentet inspiration til Smukke-Jan?
Jeg finder inspiration i alt. Beliggenheden af en øde bygning. De langsomt skiftende forhold mellem mennesker. Kærlighed, der bliver til noget andet. Løgne og fortielser. Hemmeligheder. Men på det konkrete plan finder jeg inspiration i den måde, vi omgås på i Danmark. Vores mentale infrastruktur. Det sociale hierarki. Vores sprog og specifikke adfærd. Forholdet mellem forældre og børn, børn og autoriteter. Men jeg kan også finde inspiration i en bilbrochure eller en avisartikel om et økologisk marked. Nogle steder fornemmer jeg straks som brugbare locations til en scene. I 'Smukke Jan' er der fx. en Skovpavillon. Mere siger jeg ikke.

Hvad er det, der gør den interessant for dig?
Det interessante ved krimien for mig er dens forbindelse med virkeligheden. Smukke-Jan er en historie, som kunne foregå i virkeligheden. Det er måske det vigtigste for mig. Jeg tror ikke, jeg kunne skrive en krimi, som ikke kunne foregå i virkeligheden. Jeg er meget optaget af de psykologiske mekanismer, som omgiver en forbrydelse. Opklaringen er et spændingsmoment, men spændingen bliver større, hvis læseren virkelig kan se personerne og mærke, hvordan deres liv påvirkes af en voldsom forbrydelse. Det er derfor, jeg opfatter Smukke-Jan som en historie om almindelige mennesker i ualmindelige situationer. Uhyggelige situationer.


OM KRIMIEN af P. D. James
Ny bog fra Forum | Rosinante&Co

Nu udkommer Englands ubestridte krimidronning med en både personlig og vidende bog om en af tidens mest populære genrer. I Om krimien fortæller P.D. James om sin yndlingslekture blandt kriminal- og detektivromaner og giver samtidig sit bud på genrens udfordringer og muligheder fremover.

Om krimien er en underholdende introduktion til kriminallitteraturen – skrevet af P.D. James til læsere alle med stor appetit på mord, forbrydelse og mysterier.


Med udgangspunkt i Jane Austen, som genrens bedstemor, kommer P.D. James omkring alt fra detektiv-romanens guldalder mellem de to verdenskrige til nutiden og kaster et blik ind i fremtiden. James veksler mellem interessante observationer af markante forfattere og præcise holdninger til genrens uskrevne regler om plot, teknik og stil, suppleret med eksempler fra hendes egen skriveproces.

Bogen er blevet til på opfordring af det anerkendte Bodleian Library i Oxford.

P.D. (Phyllis Dorothy) James (f. 1920) er den klassiske kriminalromans grand old lady. Hun har modtaget et utal af priser og er blevet hædret med ikke mindre end syv æresdoktorater ved britiske universiteter. I 1991 blev hun adlet og har siden kunne kalde sig Baroness James of Holland Park, og i 2008 blev hun optaget i The International Crime Writing Hall of Fame. På dansk har hun senest udgivet Ar for livet (2009), Fyret (2006) og Mordsalen (2004).

P.D. James
OM KRIMIEN
Originaltitel: Talking About
Detective Fiction
Oversat af: Poul Bratbjerg Hansen
Omslagsgrafiker: Mark Airs
ISBN: 978-87-638-1654-0
155 sider, 149,95 kr.

Udgivelsesdato: 1. april 2011



ROCK HUDSON SKAL IKKE DØ I UKRAINE
af Thorstein Thomsen

Ny bog fra Rosinante | Rosinante&Co

For tre år siden så Thorstein Thomsen ved en tilfældighed Hollywood-filmen All that heaven allows fra 1956. Det blev begyndelsen på en større research på instruktøren Douglas Sirk, som kom fra Hamborg, hed Detlef Sierck og var tysker med danske forældre.

Resultatet foreligger nu i romanen Rock Hudson skal ikke dø i Ukraine. En biografisk roman om filminstruktøren Douglas Sirk, hans karriere og kvinderne i hans liv.


Detlef Sierck (1897-1987) gør karriere i mellemkrigstidens tyske teater og presses ved nazisternes magtovertagelse over i filmverdenen. Hans jødiske hustru, der er skuespillerinde, flygter ud af landet i 1936 – han selv kan ikke følge med, da hans pas er inddraget af myndighederne. Først i 1938 lykkes det ham at rejse ud. Med den allersidste Amerikadamper fra Rotterdam rejser ægteparret til USA.

Uden held forsøger de at genoptage deres arbejde som skuespiller og filminstruktør i Hollywood. I stedet må de i en periode overleve som hønseavlere. Først i 50’erne accelererer Sirks karriere med en række technicolor-film – ikke mindst da han introducerer den unge Rock Hudson på det store lærred.

Fortællingen om Douglas Sirk er baseret på biografiske og historiske kendsgerninger og byder på en rejse fra et dansk familieliv i Hamborg i starten af 1900-tallet over første verdenskrig, revolutionsdagene i München og Weimar republikken til Det Tredje Riges Berlin og derfra videre til Hollywoods filmmiljø i 40’erne og 50’erne.

Thorstein Thomsen (f. 1950) er forhenværende rockmusiker, komponist og prisbelønnet forfatter til en lang række børne-, ungdoms- og voksenbøger. Senest har han udgivet romanerne Sne på hendes ansigt og At elske Charlotte og var i 2006 nomineret til BG Banks Litteraturpris og Weekendavisens Litteraturpris. Læs mere om forfatteren på www.thorsteinthomsen.dk

Thorstein Thomsen
ROCK HUDSON SKAL IKKE
DØ I UKRAINE
Omslagsgrafiker: Camilla Jørgensen
ISBN: 978-87-638-1658-8
430 sider, 299,95 kr.

Udgivelsesdato: 1. april 2011

Thorstein Thomsen Q & A Rosinante | Rosinante&Co

Fire hurtige spørgsmål og svar fra Thorstein Thomsen om hans nye roman
ROCK HUDSON SKAL IKKE DØ I UKRAINE, der udkommer 1. april 2011.

Du fik ideen til din nye roman efter at have set Douglas Sirks Hollywood-film All That Heaven Allows fra 1956. Hvad var det, der gjorde dig så nysgerrig, at du måtte skrive en biografisk roman om Sirk?

Filmen handler om en enke i USA's øvre middelklasse i 1956, der bliver forelsket i en yngre gartner. På trods af modstand fra alle (pæne borgerlige) sider tager hun ham til sidst. Sådan en frigørelseshistorie passer ikke rigtigt med det meget antiprogressive filmmiljø i Hollywoods sen50’ere. Dertil er historien smuk og klingede rent i mit hjerte. Hvem kunne lave sådan en film på det tidspunkt? Så jeg gjorde research, og jo mere research jeg gjorde, jo mere rullede en hel fantastisk historie op for mine øjne. Efter en vis modstand indså jeg at den historie skulle skrives – og af mig.

Du indleder bogen med et citat af den kendte amerikanske skuespiller Rock Hudson, der har udtalt, at Douglas Sirk var som en far for ham. Hvilken rolle spillede Hudson i Sirks liv?

Rock Hudson spiller efter min mening en meget stor rolle i Sirks liv. Han om jeg så må sige tilbyder Sirk en mulighed for at forsone sig med sin skæbne. Eller Sirk opfinder denne mulighed.
Psykologisk er det meget interessant, at man kan reparere sig selv og undgå at ens liv bliver en tragedie ved at lade venner og kolleger spille en bestemt rolle i ens liv, en rolle som de ikke nødvendigvis selv er klar over. Rock Hudson, der ikke var den skarpeste kniv i skuffen, men et meget fint og intuitivt menneske, har nok ikke været bevidst om dette.
Mere har jeg ikke lyst til at fortælle, da det er en af bogens smukke pointer.

Har det været anderledes at skrive denne roman i forhold til dine tidligere romaner?

Ja. Historien her er bestemt af researchen. Det er f.eks. en kendsgerning, at Sirk, der i 1938 er en feteret tysk stjerneinstruktør, flygter til Hollywood, hvor han ikke slår igennem og bliver kyllingefarmer. Så det bliver han også i romanen.
Men nogle gange bestod researchen af ting, der ikke blev sagt – Sirk nævner for eksempel sin far og mormor i interviews, men aldrig sin mor, og jeg fik en mistanke om, at hun var psykisk syg eller dysfunktionel på en eller anden måde. Senere blev mistanken styrket, da jeg opdagede, at Sirk havde haft en lillesøster, der døde som etårig. Hans to koner har jeg ikke mange oplysninger om. Her har der været god plads til at tolke frit på få facts.
Så selvom bogen har biografiske træk, er det helt klart en roman.

Du har de sidste tre år læst dig ind på Douglas Sirk og hans fantastiske livshistorie. Hvad har du lært af denne mand og hvad kan vi lære af ham?

Jeg synes, jeg har lært rigtig meget. Om psykologi, om historie, om forskellige store personligheder, om hvorfor Hitler fik magten, om hvordan man kan gøre sit liv til en fortælling støbt i myternes form, og først og fremmest har jeg lært noget om hvordan man laver film, hvordan man skruer historier sammen, så de bliver betydningsfulde, og hvordan man kommunikerer et sandt og betydningsfuldt budskab ud til et stort publikum uden at blive fladpandet og endimensionel.
Jeg håber, at læseren også får en vis indsigt i noget af dette, men først og fremmest håber jeg, at jeg har skrevet en medrivende og interessant historie.

NYE TITLER I KLASSIKER-SERIEN

Virginia Woolf
BØLGERNE

BØLGERNE er en flerstemmig tankestrøm blandt 6 barndomsvenner, hvis skæbner vi følger i punktvise nedslag på forskellige tidspunkter i deres liv. Det er de indre monologer, der bærer værket frem. Vi får deres glæder, sorger, tanker og følelser gennem et langt liv, smukt beskrevet som kun Virginia Woolf kan gøre det.

Til fyret er tidligere udkommet i klassiker-serien.

Virginia Woolf (f. 1882) anses stadigt den dag i dag som en af det 20. århundredes største kvindelige forfattere. Hun er særligt kendt for den litterære fortælleteknik ’stream of consciousness’ - tankestrømme, et greb der også har gjort romanerne Mrs. Dalloway og Til fyret til verdensklassikere.

Udkommer 15. april
Rosinante

Tomas Tranströmer
SAMLEDE TRANSTRÖMER

Den svenske forfatter Tomas Tranströmer er født den 15. april 1931, og Rosinante har fundet det oplagt at benytte firsårsdagen til at sende Tranströmers samlede værker ud i forlagets klassikerserie.

Tranströmer er uddannet psykolog, og udover sin gerning som digter, forfatter og oversætter er han en habil pianist. Han har udgivet en række digtsamlinger, alle med en stilbevidst forankring i det musikalske, det sanselige og det naturbårne.

Tranströmer har bevaret en varig position i den svenske lyrik, og har med sin overraskende metaforik og sansemættede strofer hentet musikalsk inspiration hos blandt andre komponisterne Liszt og Wagner, navnlig i digtsamlingen Sørgegondolen fra 1996. Døden og erindringen er varige temaer hos Tranströmer, der året efter, at han modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 1989 for För levande och döda, blev ramt af en hjerneblødning. Dette har dog ikke afholdt ham fra at skrive. Med Tranströmers samlede værker, forenes således det nøgterne med det nære og det indsigtsfulde
med skrøbelig idyl.

Tomas Tranströmer (f. 1931) er svensk digter, oversætter og psykolog. Han har udgivet en række digtsamlinger, alle med en stilbevidst forankring i det musikalske, det sanselige og det naturbårne. Han har flere gange været nævnt i forbindelse med Nobelprisen i litteratur, navnlig på baggrund af hans helt særlige sproglige formåen og internationale gennemslagskraft. Han er oversat til 50 sprog.

Udkommer 15. april
Rosinante


NY TITEL I MUST READ-SERIEN

Bret Easton Ellis
AMERICAN PSYCHO

Patrick Bateman er seksogtyve og børsmægler på Wall Street. Han ser godt ud, er smart, charmerende og intelligent. Han er også psykopat, for om natten myrder og torterer han. Men i 1980’ernes statusfikserede New York er der ikke rigtig nogen, der lægger mærke til det.

AMERICAN PSYCHO er en mørk og frysende fortælling om en verden, som vi alle genkender, men nægter at se i øjnene. Den er et frontalsammenstød med Amerikas største drøm – og dets værste mareridt.

Bret Easton Ellis (f. 1964), amerikansk forfatter, har udgivet seks bøger, senest Imperial Bedrooms (2010). American Psycho udkom første gang i 1991 og blev Ellis’ helt store internationale gennembrud. Den gjorde ham verdensberømt og – berygtet, medførte dødstrusler og intens debat over det meste af verden pga. romanens aggressive, systematiske og lystfyldte vold.

Udkommer 6. april
Rosinante




Udgivelser i April fra Hovedland

Når din mad gør dig syg
Om uforklarlige symptomer og hvordan de kan undgås
Af Jonna Deibjerg

Mange mennesker lider af forskellige symptomer, der synes ubestemmelige. Når de går til læge får de ofte at vide, at der ikke er noget galt. Alligevel fortsætter utilpashederne. Nogle har måske haft det sådan hele livet. Disse mennesker reagerer måske på forskellige former for mad.

Der skelnes mellem allergi og intolerance. Allergier kan som regel påvises ved hjælp af blodprøver. Problemet opstår, når der ikke kan påvises en allergi, og det derfor kan være svært at blive taget seriøst i sundhedssystemet. Flere end man tror har en intolerance og det er ofte fødevarer som mælk, gluten og æg, der i de fleste tilfælde er årsagen.


Bogen rummer selvstændige afsnit om, hvorledes allergier og intolerance giver sig udslag hos børn, og den rummer tillige en anvendelig opskriftsdel med retter, der ikke indeholder gluten, mælk og æg.
De seneste år har Jonna Deibjerg været rådgiver i et forskningsprojekt, hvor 72 børn med autisme-diagnose skulle afprøve en gluten/mælkefri kost. Resultatet har været længe undervejs, men nu er det offentliggjort, og det viser sig, at mere end halvdelen af børnene fik det markant bedre efter kostændringerne. Mirakuløst?

Læs mere på www.hovedland.dk

190 sider, 229 kr.

Udkommer den 20. april


Bamse
Flemming BAMSE Jørgensen fortæller sit liv til Poul Blak

I sommeren og efteråret 2010 så Flemming Bamse Jørgensen og Poul Blak en del til hinanden. De var venner gennem et langt liv og havde besluttet i fællesskab at lave bogen; Flemming BAMSE Jørgensen fortæller sit liv til Poul Blak.


Biografien om Bamse rummer en livshistorie og tegner et portræt af en bredt favnende, folkelig kunstner, der livet igennem kæmpede for det, han så som sin livsopgave: At sprede kærlighed, sang og glæde til alle, der havde lyst til at lytte og være med. Det var ikke let, selvom det ofte så sådan ud.

I bogen lykkes det Poul Blak at komme helt ind bagved og forstå, hvordan musikken og sangene satte Bamse i en tilsyneladende usynlig forbindelse med det fællesskab, der tog ham til hjertet.

Læs mere på www.hovedland.dk

280 sider, 249 kr.
Udkommer den 20. april


Længere ud på landet
Af Anita Lillevang

"Gedigent underholdende og genuint velskrevet" skrev Bo Tao Michaelis om den ene af Lillevangs to foregående bøger om freelanceren Carla.

Nu er Carla tilbage og sammen med sin kæreste, landbetjenten Lars Emil, er hun flyttet ud til det gode liv på landet. Der er imidlertid slanger i paradiset, mange slanger. Måske har naboen forgrebet sig på en lille pige, for en dag finder de ham hængt i laden. Selvmord? Dyreaktivister slipper mink ud, gymnasiepigen Mille kommer i uføre, og Carlas søn, Thomas, gider ikke bo blandt jyske bonderøve.

En udkantskrimi af den absolut bedste slags.



Anita Lillevang, f. 1959, er journalist og har skrevet for Aarhus Stiftstidende og Landsdistrikternes Landsråd. I dag er hun freelance og holder fordrag, hovedsageligt om land/by problemstillinger.

Tidligere udgivelser er Trappen og tågen og Vreden og varmen.

Læs mere på www.hovedland.dk

280 sider, 229 kr.

Udkommer 8. april

Korttegneren og pressefotografen
Dramatiske beretninger om modstandskamp 1943-45
Af Agnar Larsen og Peter Nørskov

Det er tidligt på året 1945. I en lejlighed på tredje sal i Århus sidder en ung mand, Ib Hansen, med en gruppe ligesindede og fabrikerer bomber. Det er flere gange lykkedes dem at afspore tyske tog. I værelset, lige over sabotørerne, bor Agnar Larsen, som alene eller med andre bl.a. har gennemført aktioner ved Tirstrup Lufthavn og på Århus Havn.


Agnar Larsen og Ib Hansen har aldrig kendt hinanden. Begge er de født i Viborg i 1923 og begge var ansat på Århus Stiftstidende som henholdsvis kort- og reklametegner og som pressefotograf. Mens Agnar var enspænder af natur, var og er Ib Hansen den udadvendte.
Bogen om korttegneren og pressefotografen giver læseren et stærkt og dokumentarisk velfortalt billede af Danmark under besættelsens sidste år. Illustrationerne er af usædvanlig karakter. Den ene halvdel stammer fra Ib Hansens enorme fotoarkiv og den anden består af Agnar Larsens tegninger af de dramatiske scener og situationer, han var vidne til.

Agnar Larsens del af bogen er selvskrevet, mens Peter Nørskov har nedskrevet Ib Hansens erindringer, og desuden redigeret, uddybet og komponeret bogen.

171 sider, 249 kr.
Udkommer 6. april


Udgivelser i Maj fra Thaning og Appel


Jill Mansell
Cleo og kærligheden

Cleo har ikke den største erfaring med lange forhold – eller forhold i det hele taget. Men så dukker vidunderlige Will op og hendes liv forandrer sig.

Men Will er ikke den eneste mand, der dukker op: Ud af fortidens skygger kommer et lille problem med et stort ego: Johnny LaVentura. Han er charmerende og succesfuld – samt Cleos plageånd fra barndommen.

"Gør dig klar til at læse denne sjove, romantiske roman i ét stræk – det gjorde vi" – Closer

Jill Mansell modtog ”The Romantic Novelists’ Associations Award” for bedste romantiske komedie da bogen udkom i England.

Jill Mansell er engelsk bestseller-forfatter og har solgt i flere end 3 mio. eksemplarer verden over. På dansk er tidligere udkommet Rygtet vil vide, Et tilbud du ikke kan afslå og Den rette beslutning.

Læs mere på forfatterens hjemmeside www.jillmansell.co.uk eller på www.thaningogappel.dk

Udkommer 10. maj 2011



Operation Mincemeat
Ben Macintyre

Udkommer 5. maj
Operation Mincemeat var den mest succesrige vildledningsmanøvre under Anden Verdenskrig – og i hvert fald den mest besynderlige. Planen skulle overbevise tyskerne om, at de Allierede planlagde at angribe Grækenland og ikke Sicilien.

Den førte de tyske spionchefer bag lyset, sendte tyske tropper i vild fart i den forkerte retning og frelste i tusindvis af liv ved at benytte sig af en agent, som på ét afgørende punkt var anderledes end nogen anden spion: Han var død!
Planen omfattede en række usædvanlige personer som for eksempel en berømt retsmediciner, en guldgraver, en opfinder, en smuk sekretær, en ubådskaptajn, tre forfattere, en hidsig admiral, som elskede fluefiskeri, og en død vagabond fra Wales.

Forfatter Ben Macintyre er redaktør på The Times. han har skrevet otte bøger, inklusive Agent Zigzag om Eddie Chapman, dobbeltagenten fra Anden Verdenskrig.

Udgivelser i April fra Forlaget Per Kofod

Forlaget Per Kofod
Den røde dame

Rie Osted er tilbage efter den anmelderroste krimidebut "Dag & Nat". Også i "Den røde dame" følger vi den private efterforsker, Andrea de Lima. En lille pige kigger gennem et kældervindue i en ubeboet villa og ser en kvinde ligge på en madras på gulvet. Det fortæller hun Andrea de Lima, som hurtigt bliver involveret i en families tab og traumer...

"Bogens plot hænger godt sammen, hovedpersonen er interessant og bipersonerne er troværdigt og godt beskrevne... Jeg ser frem til Andrea de Lima krimi nr. 3." Carsten Hove, Jydske Vestkysten



Mød Rie Osted på krimimessen i Horsens i samtale med Bo Tao Michaëlis om "Den røde dame" på søndag d.10. april kl. 10.35 i Trykkeriet.
American Pictures i nyredigeret udgave

Selvom det efterhånden er en del år siden, Jacob Holdt rejste Amerika tyndt for at dokumentere livet i ghettoen og undersøge racismen indefra, er "Amerikanske billeder" stadig aktuel. I forbindelse med Jacob Holdts eventuge i Imperial og en voksende efterspørgsel blandt den yngre generation, har vi genudgivet "Amerikanske billeder" i en nyredigeret udgave i farver og med nyt forord er Jacob Holdt.


Læs mere om Jacob Holdts udstillinger og foredrag på http://www.american-pictures.com/

Begge udgivelser kommer i april

Udgivelser i April fra Lindhardt og Ringhof

NYHED fra Lindhardt og Ringhof

Torben Guldberg
Sange om udødelighed

Hans debutroman Teser om eksistensen af kærlighed blev solgt til et rekordstort antal lande allerede inden udgivelsen og sælger rigtigt godt i mange af de lande hvor bogen er udkommet. Nu kommer den selvstændige fortsættelse.

Sange om udødelighed er en selvstændig fortsættelse af Guldbergs debutroman, Teser om eksistensen af kærlighed - mere præcist er det en prequel, der udspilles gennem fem århundreder op til 1500, hvor handlingen i debuten begyndte.

Vi følger igen ‘Den udødelige’ på hans vandringer gennem århundreder og kontinenter. Vi hører om hans kærlighed, hans deltagelse i krige og korstog; om hekse og trubadurer; om høvisk og kødelig kærlighed; og om dengang dannebrog faldt ned fra himlen. En historie, der rejser et andet af bogens overordnede spørgsmål, om forholdet mellem myte og virkelighed: ”Myten om Dannebrog er blevet udødelig. Den er ikke nødvendigvis sand, men den er det vi har. Altså er den virkelig.” Sange om udødelighed er som debutromanen en stort anlagt paneuropæisk roman, der igennem et væv af magiske og realistisk fortællinger beretter om myte, virkelighed og udødelig kærlighed.


Om forfatteren: Torben Guldberg, f. 1975, er uddannet skuespiller og har arbejdet som sådan siden 1998. I 2008 debuterede han som forfatter med romanen Teser om eksistensen af kærlighed. Debutromanen blev inden udgivelsen solgt solgt til Tyskland, Italien, Holland, Grækenland, Sverige, Norge og Israel. Og i alle landene til store litterære forlag. Bl.a. Fischer Verlag i Tyskland, Longanesi i Italien, Cappelen Damm i Norge og Brombergs i Sverige.

Fakta om bogen
Titel: Sange om udødelighed
Forfatter: Torben Guldberg
Omfang: 400 sider
Pris: 299,95 kr.
Udkommer mandag den 4. april 2011


NY BOG PÅ VEJ fra Lindhardt og Ringhof

Den 4. april får du hele historien om Jes Holtsø; fra tiden som feteret barnestjerne og ung misbruger over årene som hjemløs narkoman til hans genfødsel som musiker, mand og far.

Jes Holtsø
Verden venter

Hele Danmark så ham vokse op som bebrillede Børge fra Olsen-Banden. Bag kulisserne var intet, som det så ud til at være. Allerede som barn indledte han et misbrug – for Jes Holtsø havde svært ved at tackle, hvad livet kastede efter ham. Først årtier senere, på den anden side af et dødeligt misbrug, begyndte han at se sig selv i øjnene ...
Nedturen varede over 15 år, og da han ramte bunden, var Jes Holtsøe allernederst i de hjemløse heroinmisbrugeres hierarki. I Verden venter fortæller han om kampen for at overleve på samfundets bund - og om hvordan han mod alle odds holdt fast i håbet og sin egen menneskelighed. Og han fortæller om sit livslange forhold til musikken, der hjalp ham til ikke at give op, selv da alt lys var væk; Der var noget, han ikke var færdig med endnu.
Mørket løftede sig, da en livsfarlig gæld tvang ham væk fra Vesterbro og til et behandlingssted på Lolland. Jes Holtsøs nye liv kunne begynde, og med dét den egentlige udfordring. At forstå og håndtere de følelser, som havde ført ham så langt væk fra sig selv. At holde op med at flygte fra alt det, der er svært at se i øjnene.


Fakta om bogen
Titel: Verden venter
Forfatter: Jes Holtsø i samarbejde med Bo Østlund
Indbinding: Hardcover
Omfang: 288 sider
Pris: 299,95 kr.

Udkommer mandag den 4. april

NY ROMAN PÅ VEJ fra Lindhardt og Ringhof

Henrik Strube
VIOLINBYGGEREN


En fantastisk historie fra det virkelige liv om violinbyggeren fra Stats-fængslet

Sonny bor sammen med sin teenagesøn, Peter. Det går efterhånden helt godt imellem dem. Men en dag efter en dejlig tur i Tivoli er Sonny nødt til at sende sønnen alene hjem. Der er lige noget han skal ordne.

Da Sonny nogle måneder senere, og efter en dom for drab, flytter ind i celle 24 i Statsfængslet, er det med udsigt til 16 år i et rum på seks kvadratmeter. Ugerne i isolation har egentlig ikke afskrækket ham, men tanken om at skulle forholde sig til fængselsmiljøet og savnet af sin søn er ikke til at holde ud. Opholdet begynder dog at tage en helt anden form, den dag Sonny overtager en gammel guitar – og låner en bog om Stradivarius-violiner i fængslets bibliotek.

Violinbyggeren er baseret på en true story om et menneske, der rummer utrolige kontraster. Vi følger Sonny i et hårdkogt narkomiljø og et benhårdt fængselsmiljø, hvor han gennem årene – illegalt og med store vanskelligheder og benspænd, fremstiller komplicerede strygeinstrumenter, der kommer i høj kurs blandt klassiske musikere. Vi følger ham udenfor murene, når han er på udgang. Og ikke mindst oplever vi et skæbnefælleskab mellem den morddømte og den midald-rende efterforsker Arvid Hansen, der får et blødt punkt for Peter, som ligesom sin far er tiltrukket af det kriminelle miljø.

Henrik Strube (1949) er musiker, oversætter, forfatter, storyentertainer og redaktør for fagbladet Musikeren. Han har et langt musikerliv bag sig, fra guitarist i Røde Mor til diverse og stadig aktuelle soloprojekter. Har skrevet sange til en lang række albums og har netop været på Danmarksturne med sit originale liveband, Henrik Strube Band. Som forfatter debuterede Strube i 1989 med rockromanen Hit, efterfulgt i 2002 af en fagbog om tinnitus, Pas på ørerne. Oversatte i 2003 Charles Bukowskis sidste roman Pulp. Violinbyggeren er baseret på en sand historie, som Henrik Strube ud fra mange samtaler med hovedpersonen, research og egne forestillinger har omskrevet til en roman.

Titel:Violinbyggeren
Forfatter:Henrik Strube
Omfang:250 sider
Pris:299,95 kr.

Udkommer tirsdag den 4. april 2011


NY BOG PÅ VEJ fra Lindhardt og Ringhof

Ann Syréhn Tomašević
Glas og aske

Svensk roman væver to kvinders historie sammen på tværs af et århundrede.

Året er 1884, da Lili bliver født ind i en velhavende familie i Alsace. Hendes barndom og opvækst er lys og lykkelig, men da hendes elskede far pludselig dør, og 1. Verdenskrig nærmer sig, ændres hendes liv drastisk. Hun indgår et fornuftægteskab med faderens ven Ernst og flytter med ham til Wien, opsat på og opfyldt af drømmen om et nyt og bedre liv. Men ægteskabet bliver ikke, som hun havde tænkt sig, og efter en stor tragedie forlader Lili Ernst.

Hundrede år senere rejser den svenske journalist Amanda til Wien. Den konkrete anledning er, at hun uventet har arvet en ring efter Lili - en ring, som kan spores tilbage til både den russiske revolution og til nazisternes fangelejre.
Glas og aske er en fængslende skildring af en kvindes historie og skæbne i Europa gennem vigtige og dramatiske årtier.


Om forfatteren: Ann Syréhn Tomašević (f. 1945) er gymnasielærer i Lund. Glas og aske er hendes debutroman.

Fakta om bogen
Titel:Glas og aske
Forfatter:Ann Syréhn Tomasevic
Omfang:416 sider
Indbinding:Hardcover
Pris:299,95 kr.

Udkommer fredag den 8. april 2011


NY BOG PÅ VEJ fra Lindhardt og Ringhof

LEIF DAVIDSEN
UTAHS BJERGE
og andre historier

UTAHS BJERGE og andre historier er Leif
Davidsens første samling af korte fortællinger
siden Forræderen og andre historier (1995) og indeholder 12 nye, dramatiske historier om bl.a. utroskab og hævn.


UTAHS BJERGE og andre historier udspiller sig i politiske og kulturelle brændpunkter rundt om i verden fra øst til vest: fra efterkrigstidens Danmark til Østeuropa efter murens fald, hvor kom-munismen afløses af røverkapitalisme; fra Cambodjas Killing Fields og Malaysias multikulturelle samfund til bjergene i krigens Afghanistan – og i det billedskønne Utah, hvor katastrofen lurer i bjergenes skygge.

Tolv dramatiske historier om mennesker, der i den globale landsby kastes ud i moralske dilem-maer og politiske konflikter, hvor deres valg og handlinger kan vise sig at få vidtrækkende og indimellem fatale konsekvenser. Fortiden er aldrig helt forbi …

Leif Davidsen, født 1950, har siden debuten i 1984 udsendt en rejsebog, to novellesamlinger og elleve romaner, der er oversat til foreløbig femten sprog. For sit forfatterskab er Davidsen bl.a. blevet tildelt Læsernes Bogpris, Boghandlernes Gyldne Laurbær, Glasnøglen for årets krimi i Skandinavien, den franske Prix littéraire de la Bordelaise de Lunetterie og De Frankofone landes Ambassadører i Danmarks Litteraturpris.


Titel:UTAHS BJERGE og andre historier
Forfatter:Leif Davidsen
Omfang:256 sider
Pris:249,95 kr.

Udkommer torsdag den 14. april 2011


Ny bog fra Lindhardt og Ringhof

Ny kogebog fra Jamie Oliver blev solgt i en million eksemplarer på under 3 måneder i England. Den 20. april udkommer megahittet på dansk.

Jamie Oliver
Jamies mad på 30 minutter

Jamie Oliver kender alt til at have en travl hverdag og drømmer om mere tid til familien. I sin nye kogebog lærer han os, hvordan vi kan lave lækker mad hurtigt og få mere tid til dem, vi holder af.


Jamies mad på 30 minutter er Jamie Oliver, når han er allerbedst. Stilen er den samme som i de tidligere udgivelser, Det bar’ mad, Det mere bar´ mad og Jamies kogebog (Lindhardt og Ringhof, 2007). Det handler nemlig om at lave lækre basisretter på en super nem måde.

Man lærer at lave et helt måltid på den tid, man normalt bruger på en enkelt ret. Jamie giver også gode råd og masser af tips til, hvordan man kan spare tid i køkkenet uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Jamies mad på 30 minutter indeholder opskrifter på 50 hele måltider, som hver især rummer flere retter. Her er både forretter, salater, pastaretter, retter med kød, desserter m.m. Fælles for alle måltiderne er, at de ikke tager mere end 30 minutter at lave.

Jamie Oliver, f. 1975, uddannet kok, forfatter til 10 kogebøger, har siden 1998 løbende kunne opleves på tv i sine egne madprogrammer. Han er kendt for sin indsats for bedre mad i de engelske skoler og for restaurantkæden Fifteen, hvor han lærer unge at lave mad. Siden 2000 gift med Jools, med hvem han har tre døtre og en søn.

Titel:Jamies mad på 30 minutter
Forfatter:Jamie Oliver
Omfang:288 sider
Pris:299,95 kr.

Udkommer onsdag den 20. april 2011


NY BOG PÅ VEJ fra Lindhardt og Ringhof

Deborah Harkness
HEKSENAT

Deborah Harkness’ debutroman er fyldt med historie, magi og spænding og handler om den forbudte kærlighed mellem en heks og en 1500 år gammel vampyr.

Historikeren Diana Bishop, der er af hekseslægt, forsker i alkymistiske skrifter og falder over et fortryllet manuskript i Bodleian Library i Oxford. Diana har ikke brugt magi, siden hendes forældre blev dræbt på grund af deres evner, men da hun mærker manuskriptets kræfter, aner hun farer og sender det tilbage i arkivet uden at afkode dets indhold og hemmeligheder.

Hvad hun ikke ved er, at den gamle alkymistiske tekst Ashmole 782 har været forsvundet i århundreder og tiltrækker sig opmærksomhed fra andre væsner. Deriblandt vampyren Matthew Clairmont, som forsker i genetik. Meget imod sin vilje bliver Diana tiltrukket af Matthew, men et forhold mellem en heks og en vampyr er ikke problemfrit – især ikke da deres forhold går imod en gammel pagt, som skal sikre at holde ro og afstand mellem arterne og undgå at tiltrække sig opmærksomhed fra menneskerne. I takt med at Dianas magiske evner vokser, står det klart, at nogen vil hende til livs, og sammen med Matthew forsøger hun at finde ud af, hvad manuskriptet indeholder af hemmeligheder om arternes fortid og mere interessant; deres fremtid. Og det skal vise sig at blive noget af en rejse – både i tid og sted.

Deborah Harkness er historieprofessor ved University of Southern California i Los Angeles, USA. Hun har af flere omgange boet i Oxford og London og har studeret europæisk videnskabshistorie. Hun har tidligere skrevet to fagbøger og blogger regelmæssigt om vin. Heksenat er Deborah Harkness´ debutroman og første bog i en trilogi. Bogen er solgt til udgivelse i 32 lande. Læs mere på www.adiscoveryofwitches.co.uk

Titel:Heksenat (A Discovery of Witches)
Forfatter:Deborah Harkness
På dansk ved:Lene Gulløv
Omfang:736 sider
Pris:349,95 kr.

Udkommer tirsdag den 26. april 2011


NYHED fra Carlsen

Kåre Bluitgen
Krigeren

En stærk og aktuel historie om den angst og ensomhed, der opstår, når man er barn af en udsendt soldat.

Jens´ far er i krig i Afghanistan. Hver dag frygter han, at der skal komme en forfærdelig besked om hans krigerfar. At han ikke kommer hjem igen. I skolen siger de, at hans far er med til at slå børn ihjel, og læreren er begyndt at skælde ud, fordi han ikke følger med i timerne. Men han følger med i noget andet. Jens ser tv-avis med sin mor hver aften og læser tekst-tv som det første om morgenen. Hullet i maven forsvinder, hvis der ikke står noget om døde danske soldater. Jens tør ikke tage telefonen, når den ringer. Og han tør ikke åbne døren, når det banker på. En dag, da Jens og hans mor kommer hjem, blinker telefonsvareren rødt…

Bogen er illustreret af Rasmus Jensen og indgår i serien Carlsens stribede, der primært henvender sig til drenge og piger fra ca. 8-11 år.

Kåre Bluitgen, (f. 1959) er forfatter til en række skøn- og faglitterære bøger til både børn og voksne, bl.a. en nyoversættelse af koranen Koranen gendigtet og Koranen kommenteret og en biografi om Muhammed – Koranen og profeten Muhammeds liv. Derudover har han blandt andet gendigtet Dekameron, Don Quixote, Aladdin og flere af Ludvig Holbergs værker. Kåre Bluitgen har modtaget flere priser for sit forfatterskab, bl.a. Kulturministeriets Børnebogspris i 2000.

Titel:Krigeren
Forfatter:Kåre Bluitgen
Illustrationer:Rasmus Jensen
ISBN:9788711400265
Omfang:48 sider
Indbinding:Hardcover
Pris:179,95

Udkommer torsdag den 28. april 2011