tirsdag den 5. april 2011

Udgivelser i Juni fra Lindhardt og Ringhof

Ny bog på vej fra L&R Business

Den 20. juni udkommer bogen Wall Street – et skarpt insiderportræt af den internationale finansverden og den grådighedens mentalitet, som i 2008 nær havde fået de internationale finansmarkeder til at kollapse fuldstændig.

Per Wimmer
Wall Street –
Bobler, crunches, kriser og min egen vej til succes

Den danske investeringsekspert og eventyrer Per Wimmer tager i sin første bog på dansk læserne med indenfor i maskinrummet, hvor de internationale finansmarkeder kværner, og pengene flyver.

Hver time hver dag skifter mere end 30 milliarder dollars hænder på Wall Street i New York. En af dem, der har været i centrum af det hele og handlet med stor succes, er den danske iværksætter, finansmand, millionær og eventyrer Per Wimmer. I bogen tager han læseren med ind bag facaden på verdens største finanshuse og viser de økonomiske og psykologiske mekanismer, der både holder verdensøkonomien kørende og driver Wall Streets raske drenge. Og som i sidste ende vil knuse den globale økonomi til atomer, den dag maskinen kører af sporet.

Bogen giver undervejs opskriften på, hvordan man etablerer en succesfuld virksomhed, samtidig med at læseren bliver introduceret til Per Wimmers syv grundliggende værdier.

Per Wimmer, f. 1968, er udannet fra Harvard. Han har arbejdet for Goldman Sachs og har i dag sin egen investeringsbank Wimmer Financial i London. Han er en ægte eventyrer, har rejst i over 50 lande, boet med Amazon-indianerne, udført verdens første tandem-faldskærmsspring over Mount Everest og forventes at blive første dansker i rummet i 2012.

Titel:Wall Street
Forfatter:Per Wimmer
Omfang:Ca. 272 sider
ISBN:9788711417393
Pris:299,95 kr.

Udkommer mandag den 20. juni


NY BOG PÅ VEJ fra Lindhardt og Ringhof

MADS OG MONOPOLET
Læs mine tanker, skat
Mads Steffensen og Marcus Aggersbjerg



Det populære radioprogram Mads og Monopolet bliver foldet ud i en både sjov og alvorlig bog om parforholdets mange dilemmaer. Med journalist Mads Steffensen som ordstyrer kommer læseren med i debatten mellem filminstruktør og skuespiller Hella Joof, politiker og debattør Pernille Rosenkrantz-Theil, samt erhvervsmanden Asger Aamund.

Vi bliver lukket indenfor i paneldeltagernes egne dilemmaer i parforholdet og kommer omkring bryllup, skilsmisse, børn, sex, utroskab, jalousi, venskab, kønsroller, sygdom, lidenskab m.m. Dilemmaerne er nye og ikke tidligere bragt i radioprogrammet Mads og Monopolet.

Mads Steffensen har, udover at være ordstyrer på samtalerne, også skrevet bogens forord og ef-terskrift – og introer til alle bogens dilemmaer.

Titel: Mads og Monopolet. Læs mine tanker, skat.
Forfatter: Mads Steffensen og Marcus Aggersbjerg
Omfang: 224 sider
Pris: 249,95 kr.

Udkommer tirsdag den 14. juni 2011



NY BOG PÅ VEJ fra Lindhardt og Ringhof

LENE HANSSON
Min hjertesag

I 2009 får Lene Hansson konstateret en alvorlig hjertesygdom, og det bliver et vendepunkt i hendes liv. I et opgør med lægernes behandling, kaster Lene sig ud i en kamp for at helbrede sig selv. Det bringer hende blandt andet ud på en mental udviklingsrejse, der tvinger hende til at se tilbage på sit liv.


Tænk hvis alle dine problemer i virkeligheden var gaver, som du kunne bruge til at udvikle dig selv med og igennem dem finde ind til et meningsfuldt liv, der gør dig lykkelig og rask? Det er efter den devise, Lene Hansson lever sit liv i dag. Men så let har det ikke altid været.

Min hjertesag er en dybt personlig beretning om Lenes livsvej, hvor hun som spæd blev bort-adopteret og kom på børnehjem, som ung kæmpede med overvægt, og hvor hun i sine kærlig-hedsforhold flere gange har truffet det forkerte valg. Men Lene lever ud fra troen om, at man selv vælger, om man vil være et offer for omstændighederne, eller om man vil kæmpe og vinde. Og Lene er en fighter. I bogen fortæller hun blandt andet om at konfrontere sin biologiske mor og far som voksen, om at helbrede sig selv for astma, allergi og borrelia, om kostsystemet – der ikke blot medførte et vægttab på 20 kilo, men som også blev hendes levevej, om at opbygge og drive en wellnessfarm i Portugal, om at gå fallit – og som alenemor at kæmpe sig op igen fra ingenting. I dag har Lene sit eget sundhedsimperium Lene Hansson Wellness, helseprodukter, tv-programmer og mere end 20 bogudgivelser bag sig.
Min hjertesag er en personlig beretning om at lære sig selv at kende, som ifølge Lene er en forud-sætning for at blive lykkelig og rask. Ud over sin livshistorie fortæller Lene om sine anstrengelser i 2009/10 for selv at helbrede sit hjerte; om hvilke mentale redskaber hun benytter og om forskel-lige alternative behandlingsformer, hun prøver kræfter med. En inspirerende selvbiografi, der opfordrer læserne til selv at kæmpe og tage ansvar for deres eget liv.
Lene Hansson, f. 1963 i København, er uddannet fitnessinstruktør og kostvejleder og har gjort sit navn til et sundheds-brand via wellnesscentre, bogudgivelser etc.

Titel:Min hjertesag
Forfatter:Lene Hansson
Omfang:256 sider
Pris:269,95 kr.

Udkommer mandag den 6. juni 2011

Ingen kommentarer:

Send en kommentar